Hej til jer der læser med, lige en tanke midt på dagen fra mig.
Kender i det hvor man bliver udstillet offentligt, uden egentlig helt selv at være skyld i det?
Idag havde vi fremlæggelser, hvor vi skulle gå tre grupper sammen og fremlægge for hinanden. Jeg fandt opgaven meget svær, da vi efter hver fremlæggelse skulle gå sammen i teams, og diskutere dem der lige havde fremlagt, deres præstationer, imens de sad ved siden af og lyttede, hvor vi så skulle fortælle dem positiver og negativer efter at have diskuteret dem.
Jeg sagde ud i det åbne "at jeg ikke helt forstod opgaven og hvad læren så egentlig mente vi skulle" alt imens at hun kom ind i lokalet og opfangede halvdelen af det jeg havde sagt. Jeg kunne ikke forstå meningen med at skulle sidde og snakke om andre, mens de kunne høre det, for så bagefter at fortælle dem det. Jeg syntes dette var meget grænseoverskridende at skulle sidde og lytte, på at andre diskuterede positive og negative ting om min præstation, jeg ville gerne have forladt rummet og så have fået det endelige resultat bagefter eller have det af vide direkte, uden at det skulle diskuteres først.
Men nok om det.
Vi blev færdige og kom tilbage på klassen, da vi skulle samle op på hvordan det var gået, kiggede læren på mig og fortalte til klassen at nogen havde det svært med opgaven og hvad meningen var, med at vi skulle fremlægge den, på denne måde. Jeg rakte hånden i vejret og spurgte så hvad meningen var, med at man skulle sidde og lytte til andre diskutere kritikken, hvor så efterfølgende at man skulle have den af vide igen. Hun kommer så med et eksempel om at jeg jo lige havde siddet på gruppen og sagt sån og sån om hende, hun fik det opstillet på en sådan måde, at det lød som om at jeg havde været virkelig grov og ubehagelig. Hun snakkede videre og tiden var knap, jeg fik ikke lov rigtig at forsvare mig selv.
Nu sidder jeg så her og tænker, hvad resten af klassen så tænker om mig, hvad jeg har sagt og at jeg så bare er typen der bagtaler helt vildt, hvilket jeg slet ikke er.
Jeg burde jo så nok at gå til hende nu og fortælle hvad jeg føler, men jeg syntes det er irriterende at blive udstillet, uden at få lov til at forsvare sig selv, jeg nåede at sige at uanset hvordan og hvorledes havde jeg sagt det på samme måde, hvor hun svare "nej du havde ej", altså hun lagde ord i munden på mig. Det jo ikke fedt at sige noget bagefter, det får jeg jo ikke noget ud af med hensyn til resten af klassens tanker.
Husk at lytte, anerkende og få fortalt hvad i føler, lad være med at lægge ord i munden på folk og sørg for at folk altid får den fulde historie og ikke kun den halve og ellers få spurgt indtil "hvad mente du, da du sagde sådan?" så folk får en ærlig chance for at fortælle hvad der, lå af tanker bag deres handlinger.
Kærlige tanker Søs