Jeg har været ude og trave en lang tur i eftermiddag. Det var smukt vejr at gå tur i og jeg kiggede på landskabet med friske, nye øjne. Sikker vidde vi har her og hvor kan vi kigge langt. Vejret var perfekt med klar blå himmel og solskin - luften måske en anelse skarp. Det var godt at få frisk luft til hjernen og til tankerne, der gerne svirrer rundt deroppe i øverste etage. Mine tanker strejfede bl.a. dagens nyhed om, at et fynsk forskerhold fra Odense Universitetshospital har fået tilladelse til, at udtage stamceller fra menneskelig befrugtede æg til forskning. Det kan måske føre til helbredelse af sygdomme, som Parkinson, Alzheimers og diabetes. Jeg håber det bedste og tænker samtidig.... FAGRE NYE VERDEN.

Ellers har jeg haft travlt med at svinge støvsugeren og gøre hele huset rent her til weekenden. Som punktum på mine anstrengelser vil jeg gå en tur ud i haven og plukke en buket blomster. Min have trænger til en kærlig hånd og til at blive gjort vinterklar, men den må vente til bedre tider. Energien skal først være i top igen - men ingen hemmelighed - jeg oplever stærkest roen, når der er orden omkring mig. Det smitter af på mit indre, hvor det hele så også synes mindre kaotisk. Lidt efter lidt får jeg orden i rodet og så nyder jeg at gå og kigge på resultaterne og bestemmer, at fra nu af skal der bare være orden i mine ting, men så.... Nu vil jeg ikke være lyseslukker, men jeg må passe på, ikke at stille for store forventninger til mig selv. Jo større forventninger, jo større skuffelser - men sådan er det vel for de fleste.

Hvor lærer jeg meget ved at skrive dagbog her på Pennen. Det er rigtigt, at alt i tilværelsen ikke kan være positiv og perfekt. Livets vej går i bakke og dal og nogle dage er mindre lyserøde end andre. Jeg kan da også se, at min skriveform i dagbogen har ændret karakter, siden jeg begyndte at skrive her. Det er helt korrekt - lad mig kalde en skovl for en skovl eller lade være med at skrive. Valget er mit eget.
Jeg har lært meget om mig selv, efter min adgang til Pennen, ved at skrive sammen med andre skribenter. Jeg fokuserer ikke så meget på de små ting - bagatellerne mere. Det er livet for værdifuldt til, at bruge tid og kræfter på. Nej, lad mig bruge tiden på, at få fremelsket en god livskvalitet og nogle gode livsværdier, så jeg kan være noget for mine medmennesker. Jeg vil gerne kunne give min menneskelighed til dem, som har brug for støtte og omsorg - bl.a på mit arbejde, hvor jeg omgås 8 gamle demente mennesker, som jeg respekterer for deres individuelle måde at være på. De higer nok efter menneskelighed, men kan ikke selv bede om den. Den må jeg give af mig selv - og gør det gerne. At få øjnene op for at give
menneskelighed har jeg lært her på Pennen af nogle prægtige mennesker.

Ak ja. Vi lærer, så længe vi lever. Heldigvis er livet en stor læreproces og fejlene, som vi laver - ja, det er dem, vi lærer af. Det blev en tænksom dagbog, som jeg fik skrevet ned i dag, men det var lige det, som optog mig mest i denne stund.

Pas på jer selv derude i samfundet :-) og ha´ en god weekend.

Hyggehejsa fra en ikke-fejlfri Nellemor.