Klokken er langt over sengetid og jeg burde være faldet i søvn for længe siden.

Men jeg er vågen.

Lys vågen!

Teak ligger ved siden af og sover. Hans sagte, regelmæssige åndedrag, er som beroligende hypnose. Hiver stress ud af min krop som jeg ikke vidste jeg havde.

Jeg har sat en lydbog på, som er blevet spændende, så nu kan jeg lige så godt lytte videre. Selvfølgelig en omgang romantisk pladder, men med et veldrejet plot så det kun er 80 % forfærdeligt. Jeg gad vide, om man kan have brug for det helt simple engang imellem? Mit nye job er et vidensjob og stiller umådeligt store krav til min hjerne, så jeg bruger det som et frirum.

I mit gamle job er det projekt jeg arbejder på, blevet udsat på ubestemt tid. Sådan går det, men det fortæller mig også to ting; at der ikke bliver brug for at jeg arbejder overtid og at de er ligeglade med projektet, i hvert fald for nu.

Det betyder kun, at jeg kan slippe derfra noget før. Jeg har allerede adviseret den nye arbejdsplads og informeret dem om ændringen og som jeg havde håbet, venter de på mig med åbne arme. Det er en vild fornemmelse. Jeg føler mig så ekstremt priviligeret og så beæret at det næsten er flovt! Jeg kunne aldrig drømme om at vise det, men sørger bare for at give den en skalle og gøre det så godt jeg kan. Der er mange der skal imponeres og en hel del arbejde der skal udføres for at komme i mål. Jeg kommer til at bruge noget krudt på at holde stress ude af kroppen, med mindre jeg får det som en fisk i vand. Jeg fornemmer det, for forrige uges kursus gik over al forventning - altså - lige bortset fra eksamen, som ikke gik særlig godt.

Lydbogen skifter emne. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at se mig selv og Teak gå gennem de forskellige historier jeg lytter til. Alle mulige situationer. Det er forfriskende, midt i hverdagen med minigraver i haven, maling af stald, uendelig mange kørsler på lodsepladsen med bras og tja - en knapt så ophidsende hverdag.
De forskellige historier vækker minder. Jeg har kendt Teak længe og vi har en lang historie sammen, det føles skønt. Jeg har læst gamle dagbøger, grint og moret mig over alt det vi har oplevet sammen.

Hundene tager sig deres friheder. Den ene ligger i min arm og den anden har slået sig ned ovenpå dynen til mine ben, så jeg ligger total fast. Det er alt, alt, alt for hyggeligt.

Teak mumler i søvne. Jeg kan ikke helt tyde det. Han mumler noget lige så lidt meningsgivende og jeg kan ikke lade være med at smile.

Hans rolige åndedrag og sagte snorken vender tilbage og fylder rummet med ro. Den eneste ande lyd er de dumpe klik fra mine fingre mod smartphonen's display.

Oh yes, jeg har det godt.

Omend stadig, LYS vågen.

Sov godt.
//Femi