Michelle klarede 6 uger og så blev det bare for meget! Masser af små ting der voksede sig større og større, men prikken over i i'et var, at hun ikke måtte forlade området! For en aktiv pige der går og ruller meget var det den største straf af dem alle! Jeg argere mig selvfølgelig over hun ikke blev, men kan på sin vis godt forstå hende. Men når det er sagt, så kan jeg også se det fra stedets side. Michelle er kendt for hendes misbrug af lightergas, og den del ville de selvfølge bremse hende ved ikke at give hende mulighed for at købe sådanne.

Selv om jeg ved at Claus vil være på nakken af mig, så vil jeg hæmningsløs kaste mig ud i at hjælpe og støtte hende. Førsteprioritet er at finde en ny lejlighed. Det er en kommune lejlighed hun har nu, og det er det mest uhumske og uværdige man kan forestille sig! Det er bygget engang i halvtressende, og tror ikke at der er restaureret inde siden da. Badet foregår i klæderen - der hvor narkomanerne ofte tager deres fiks, og lader deres sprøjter ligge. Facaden - ja uha den fejler ikke noget - det skal jo se godt ud! Specielt da der var kongelig indvilgelse af noget der ligger på den anden side af vejen! Dengang blev beborene bedt om at trække sig indenfor, eller om på et areal bag bygningerne.

Da jeg i tidernes morgen blev alene med Michelle, blev jeg tilbudt en af kommunes lejligheder. Fik et chok da jeg var ude og se den. Køkkenskabene var smadderet, og stod som et samlesæt op af væggen. Der var meget store huller i gulvet og på væggene i stuen, og sidst og ikke mindst - store plamager af mug bag radiatoren i børneværelset. Det kan godt være at der ingen indskud på disse lejligheder, men derfor kan der godt være værdighed for dem som skal bo der. Jeg ringede til kommunen og sagde at jeg havde et lille barn, og ikke noget netværk til at hjælpe mig. "HVIL DU HAVE DEN ELLER EJ" brummede hun! Sagde nej pga. jeg mente at det ville være skadeligt med et barn der. "NÅ SÅ KAN VI IKKE HJÆLPE DIG" var svarret. Jeg var fuldstændig målløs bagefter. Heldigvis kendte Michelle's far en der kendte direktøren i en boligforening, så det lykkes alligevel!

Michelle er taget en tur ind til København for at besøge en af hendes venner. Det er så meningen at jeg skal hente hende der på søndag, for derefter at køre videre op til nord Sjælland og hente hendes ting.

Grunden til at Claus nok vil være efter mig, er fordi han ved at jeg i sådanne situationer tilsidesætter mig selv! Det har han nok ret i, men jeg har altid taget de kampe op for at hjælpe mine børn i det omfang de ønsker det. Må erkende at det denne gang er lidt mere udfordrende end det plejer at være, men jeg tager gerne regningen senere!