Jeg har ferie og lige nu sidder jeg på Bjørnens kæmpealtan med en kop kaffe. Han er fløjet til Serbien i dag og jeg har lovet at passe hund. Fenrisulven har været ude og glamme - og nu kan jeg høre hans store poter skratte i stuen. Fuglene pipper. Jeg sidder i solen og har lige taget strikstrøjen af. Himlen er en blød lyseblå. Alting vibrerer af liv. Den her altan får mig til at føle mig som en fordums Kleopatra med dens lidt kitschede doriske søjler. Bjørnen har anden salen i en skude af en liebhavervilla i Valby.

Den sidste måned har været hektisk. Jeg har fået nyt job! Jeg troede på ingen måde, at det skulle ske så hurtigt. Jeg havde set et opslag, som jeg havde forskellige forbehold og undskyldninger for ikke at søge (selvom det var temmelig skræddersyet lige til mig). Lige før Bjørnen og jeg tog til Nice, besluttede jeg mig for alligevel at banke en ansøgning sammen ud fra devisen, at hvis man ikke gør noget, så får man i hvert fald heller ikke noget. Samme dag havde jeg modtaget en irriterede mail fra min chef, som fik min jobulykkelighed til at peake yderligere. Ansøgningen var i egne øjne ikke fantastisk. Mine forventninger var ikke høje. Der stod i opslaget at de løbende kaldte til samtale og det var med ansættelse hurtigst muligt. Det gav mig ringe håb, idet opslaget allerede var fjorten dage gammelt, da jeg så det.

Vi tog til Nice (og her er der en hel historie i sig selv, og et dagbogsindlæg, som jeg skrev, mens jeg var af sted, som jeg ikke fik postet).

Da jeg kom hjem blev jeg kaldt til samtale. Og ja, historien endte med at efter to samtaler, var jobbet mit. I de tre dageder gik, før alt var færdig forhandlet og underskrevet, var det umuligt at koncentrere sig. Jeg tog konstant mig selv i at google 'Epic ways to quit your job'. Minimum to gange i timen måtte jeg gå på toilettet blot for at performe en lille happy-dance og samtidig sende fuck-fingre ind gennem væggen mod min chefs skrivebord.

Fredagen før påske havde jeg den endelig samtale og forhandling med direktøren og skrev under - og derefter cyklede jeg på arbejde og kaldte med fryd i maven min chef ind til et kort møde, hvor jeg sagde op. Jeg havde aldrig drømt om at det skulle gå så let. Jobbet er som Social Media Manager i en virksomhed i designbranchen. Så perfekt! Desuden har jeg så meget opsparet ferie, at jeg kommer til at have fri det meste af min opsigelsesperiode. Jeg skal faktisk kun på arbejde i tre dage. Det er en sjældenhed at tingene flasker sig så perfekt. Jeg er lykkelig!