I går var der kulturnat i Odense, og der var også lagt op til PoetrySlam, og det var FEDT! Det var første gang jeg var til sådan noget, men jeg nød det. Det eneste jeg fortryder er at jeg ikke kom noget tidligere, så jeg fik det hele med. Vinderen blev en Anita fra Kbh. og jeg synes også hun gjorde det godt.
Midt i at jeg sad og hørte poetrySlam var der en pause, og hvem ser jeg så rejse sig? Min ex-stedlille-højre-end-mig-bror Benjemin! Jeg blev noget overrasket, men hvis jeg tænker efter så var han ikke så fejlplaceret dér som så mange andre kunne have været, for Benjamin er inderst inde en lidt følsom fyr. Men han sagde at at han ikke havde forventet at se mig der. Hvad er der lige med ham? Han kan da ikke påstå at han aldrig har set mig åbne en bog, som jeg kan sige om ham. Men det var da egentlig dejligt at se at han havde lidt af de samme interesser som mig, selvom jeg i første omgang følte at jeg havde mistet noget. Den der følelse af at hvis en anden man kender kom først til et eller andet, så er det lige pludselig hans ting, og ikke ens egen - men den gik over da jeg talte med ham.

I dag skal jeg ud til min far, jeg spurgte ham for næsten 2 uger siden om han havde tid til at få os ud i weekenden, men han svarede ikke. Så ringede han i dag og spurgte (alvorligt) om hvornår vi kom.
Det giver en god beskrivelse af min far, typen der glemmer hvad han siger og ikke siger, men det må man jo lære at leve med. Elsker ham trods alt.