Hvordan får man decideret raseri ud af kroppen, uden at miste sit job?

Sidder midt i eksamenslæsningen da en mail tikker ind fra GC. Der har været problemer med dækning, kommunikation og respons i den forløbne weekend, og han har derfor besluttet sig for at få en ny stab ansatte. Jeg læste den en gang. Så én gang til. Så lige endnu en gang. F-U-C-K. Fyret. Shit. Pis og lort. Panik.

Ringede ham op - men intet svar - efter to gange gik den på telefonsvareren. Idiot. Tør ikke engang stå ved sin beslutning, og svare et opkald. Jeg ringede til bureauet og spurgte om de vidste noget. Det gjorde de ikke, og hende jeg snakkede med, lød noget lang i mælet, da jeg fortalte hvad det drejede sig om - i al fald gik hun fra det møde hun havde gang i, forsøgte at få fat på GC, men uden held.

Min eksamensforberedelse var - ødelagt. Koncentrationen gået fløjten - alle tanker i mit hoved kredsede om hvordan i al verden jeg SÅ skulle få tingene til at hænge sammen. Umuligt. Jeg kan ikke finde et lignende job, der giver lige så meget som det jeg har nu - hvor jeg skal bruge lige så "lidt" tid. Pis pis pis.

Telefonen ringede, og en træt GC var i den anden ende. Jeg spurgte ind til hvad det var for noget, og han bekræftede at det var sådan det hang sammen. Meget sygdom, dårlig kommunikation og dårlig dækning havde ført til hans beslutning. Som var endelig. Jeg holdt op med at høre efter og gik jævnt i panik. Det var ikke længere rationelt at høre efter hvad han sagde, ingen tid at spilde, der skulle handles, så jeg kunne holde skindet på næsen med bil, hest, hund, bolig og det hele.. Imens jeg ikke fik hørt efter, ævlede han noget om datoen og 1. april. Jeg husker at jeg blev iskold med det samme. Aprilsnar. Hvad fanden er det sjove i den slags? Man joker under ingen omstændigheder med folks soloindtægt og eneste beskæftigelse. Hold nu fast altså! Jeg var så sur. Mumlede bare noget a la: "Nå, jamen fint nok så" - og afbrød umiddelbart derefter samtalen.

Min krop dirrede af raseri. Forsøgte at samle tankerne om roen fra meddelelsen om at jobbet og indtægten altså er intakt - ingen nogen grund til panik der, men for sent. Raseriet måtte ud af kroppen. Kørte ned til hesten for at muge. I bund. Men vognen med mødding på var fuld. Nitte. Mugede let og gik igang med børsten. Hesten var ikke specielt pløret til, så det gik også super let. Ordnede færdig og cyklede hjem igen. Ingen grund til at ride i det humør. Ringede Teak op og fortalte ham om aprilsnaren. Han var målløs. Min lillesøster syntes det var hylende morsomt da hun hørte det. Indtil jeg spurgte hende hvad de gjorde ovre hos dem, hvis hendes kæreste blev fyret.. Hmm.. Så holdt det op med at være helt så sjovt.. Fra bureauet blev de også noget paffe over GC's aprilsnar. Mundlamme. Medgav, at den var noget strid. Medgav, at de ville forsøge lige at ruske op i GC og fortælle ham, at det ikke faldt i god jord hos den egentlige arbejdsgiver.

- - -
Jeg har skrevet på dette indlæg over flere gange - faktisk siden 1. april, men jeg er aldrig blevet færdig, mest fordi jeg stadig er sur. Min offervilje i forhold til at stå standby og lade mig tilkalde hvis lokummet brænder, er mildest talt minimal. Faktisk ikke eksisterende. Hvis ikke engang chefen kan tage os, som hans hjælpere, en smule seriøst, hvordan i al verden skulle vi så kunne tage ham og hans ønsker seriøst? Han har brændt en af broerne til mig, det er helt sikkert.

Han selv lader som ingenting - han er længe ovre det og selvfølgelig fik jeg en undskyldning, efter jeg skældte ham ud på første vagt, raskmeldt efter at have været ude med brækket hånd. Men han forstår det ikke. Han forstår ikke, at jeg ikke syntes det var en ok aprilsnar. Han formulerede selv, at joken ikke var møntet på mig, men på alle de andre. Hvordan jeg skulle kunne udlede det af hans mail, kunne han dog ikke forklare mig. Jeg er muggen. Jeg bærer nag. Jeg synes virkelig ikke han kan være det bekendt. Jeg har ikke gjort noget for at fortjene den dårlige behandling.

Men sådan er det vel.. Engang imellem skal man lige mindes om at man ikke kan tage noget for givet.. Aftaler, kontrakter og lignende formalia til trods..