Knap var jeg færdig med at fortælle om aprisnar-fyringen, før en ny tjans dukkede op foran mig. Sekretær. Jeg skal være sekretær og hjælper for en kørende håndværker, og jeg glæder mig som et lille barn til at det kommer rigtigt igang.

Der skal planlægges, tages telefoner, ryddes op og laves systemer. Lige noget for mig!

Og så bliver det tilpasset efter hvornår jeg kan/har tid. Perfekt. Det kommer helt afgjort til at gå ud over de timer jeg bruger på at hjælpe Teak i hans butik, men det måtte komme, før eller siden, at jeg begyndte at bakke lidt væk derude fra. Gider ikke hjælpe til derude, når der går et splitsekund før mit arbejde ikke længere kan ses.

Hesten og jeg var til stævne forleden. Og det gik godt. Strålende. Det præcis som jeg drømte om. Publikum der heppede. Hest der bare gjorde som hest skulle. Ikke en eneste bom røg til jorden, og vi fik vores første placering. Hest var SÅ sej! Piloten fik kæmpe ros for at være god - for at have redet godt. Aaahhh!!! Forløsning. Tingene virkede!

På søndag endnu et stævne. For øjnene af mit livs hårdeste dommere. Min mor og mine bedsteforældre. Mine skønne, helt fantastiske bedsteforældre. Selvfølgelig kommer de da og ser deres 27-årige barnebarn ride stævne, ca. 200 km væk hjemmefra.

Og oppe i himlen er jeg helt sikker på at min farmor sidder og ønsker mig held og lykke - og er lidt nervøs for om jeg nu passer godt nok på mig selv! Sammen med Minna der sidder og fortæller, at det er lysten der skal drive værket.

Lysten driver værket - bakket op af glæden ved at træne.