Ja, så er det en måneds tid siden jeg fik Solo aflivet. Tiden er gået langsomt og hurtigt, men ensomheden er der stadigvæk. Jeg savner sgu den køter som jeg ved ikke hvad. Det gør stadig ondt når folk spørger hvorfor jeg ikke har min hund med... Suk.
Men det er gået over nu, helt sunket ind. Selv om man savner det utroligt meget, jeg er ikke mig selv uden hund, og det synes andre folk også... Sjovt.
Men en øl idag er det blevet til, i hans æres minde!
Savn på den lille køter, rigtigt meget savn!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.