Meget velvalgt titel, synes jeg. Jeg var til koncert igår, og drengerne fik overtalt mig til at drikke lige i overkanten med øl - Jeg vil jo ikke stå tilbage for Olivers bedste ven. Det føles lidt som en konkurrence når vi er sammen. Selvom det ikke er det.

Blev småfuld og kunne derfor overhovedet ikke styre de negative automattanker et andet sted hen, så de hobede sig op under koncerten. Der var INTET jeg hellere ville, end at give slip på dem. Men de sad fast som burrer i kattepels. Og handlede om latterlige ting, som at Oliver helst ville have alle de rødhårede piger, der var med til koncerten.

Dette fortalte jeg ham grædende, da vi gik hjem fra Cockney Pub. Men selvfølgelig havde han ikke set nogen rødhårede piger. Og han var meget forstående og sagde i sit blideste tonefald ting som: "Kærlighed, din angst lyver. Jeg synes, vi skal sende den på kostskole, så den kan lære at opføre sig ordentligt." Han var helt RØRENDE forstående og overbærende, mens jeg befandt mig i et sort hul af pessimisme.

Jeg forstår ikke, hvordan man kan have overskud til mig. For NØJ hvor er jeg ynkelig, når jeg bliver bange for verden. Men jeg kan ikke altid gøre for det. Igår havde jeg bare ikke mere energi til at bekæmpe de negative tanker. Og straks blev de til hele min verden.

Det er også svært, når Janne er der. For han lægger pres på mig, helt uden at vide, at det er det han gør. Han er bare vildt overskudsagtig altid, og er altid med på ALLE Olivers mærkelige idéer, og jeg kan nogle gange ligne en buzzkill ved siden af. Fordi jeg er mere forbeholden.

Jeg elsker mig selv. Igen idag. Det skal Olivers venner ikke have lov til at bestemme over.

---

Og jeg bliver nødt til at indskyde, at jeg ELSKER Ditte Hansen, Oliver og jeg så lige satireprogrammet 'I hegnet' på DR2. Og jeg ser simpelthen for lidt fjernsyn... Og bliver dermed ukritsk. Men jeg syntes, Ditte Hansen var guddommelig!