Jeg gjorde idag noget spontant. Jeg vil bare lige fremhæve det, som den største af mine bedrifter idag. Med kun to timers varsel skulle jeg med eks-plejemor Nette ud til Danstrup.

Egentlig er det ikke den største af mine bedrifter, hele min DAG har været 'den største af mine bedrifter'.
Først og fremmest har Oliver været meget fjern og utålmodig og vrissende. Og også urimelig. Ikke 'og derfor urimelig' men 'og også urimelig'. Bare dette kan få mig kastet ud i en negativ tankestorm, men jeg har fandme bevaret roen! Og min overbevisning om, at jeg har handlet i god tro og efter alle gældende regler. Jo-jo, jeg har også været hævngerrig og følt mig som et offer, men jeg har ikke REAGERET ud fra de uhensigtsmæssige tankemønstre.

Så blev jeg udfordret på det planlægningsmæssige plan. Jeg skulle have flere ting til at gå op i en højere enhed og nå ting til en bestemt deadline. Jeg skulle handle, bygge frokost, hente ingredienser og bage boller før klokken 14. Og dertil skulle jeg rumme Olivers humørsyge og stædige, indædte hang til at holde fast i denne, som skabte voldsomt ubehagelig stemning.

Jeg handlede og bagte og spiste OG undlod at falde i selvbebrejdelses-hullet!

Jeg overholdt en aftale (!!!) og jeg talte med min plejemor om hvordan jeg har det! Og jeg greb mig selv i at lyve og korrigerede løgnen, og fortalte, at jeg nu er hjemløs og står i en helt håbløs situation, og at jeg gerne vil skabe alenetid, men hele tiden bliver manipuleret af Oliver til at være sammen med ham. Jeg vedkendte mig, at mine valg havde uhensigtsmæssige konsekvenser, men jeg stod ved, at de var mine valg, og at jeg nok selv skulle rode mig ud af det igen. Og jeg tog imod hendes kritik af mine valg ved at se hende i øjnene og sige, at jeg rigtig gerne vil gøre det, som er bedst for mig, men at jeg ikke altid kan udføre det.

Jeg kan slet ikke KOMME mig over, hvor sej jeg var! Jeg hverken krøb i et musehul eller begyndte på min selvbebrejdelses-historie overfor hende, også selvom jeg var presset i forvejen med hele Oliver-situationen! Jeg er HIMMELFALDEN. Det er fuldstændig ulig mig, og meget mere konstruktivt! Det er helt uvant at have truffet et valg, der har den slags konsekvenser!

Og jeg har modtaget hjælp. Eller, jeg har sagt ja til at modtage hjælp. I form af husly hos Nette på Trøjborg. Og jeg har sendt konstruktivt kommunikerende sms til manden om, at det nok er bedst, at vi dyrker noget alenetid. Fordi et parforhold ikke skal være en konkurrence i, hvor længe man kan være sammen ad gangen før man brækker sig og/eller slår op i kaskader af tårer og skænderier.

Jeg hedder Marlene og jeg har handlet konstruktivt overfor mine omgivelser og dermed også mig selv. Jeg fastholdt en eller anden form for beherskelse og er forblevet i en forestilling om, at jeg har handlet i overensstemmelse med 'mine værdier'. Jeg har ikke tyet til at slå mig selv i hovedet eller uretmæssigt lagt skylden over på en anden part. Jeg har ikke løjet eller handlet passivt-aggressivt for at få min vilje, eller for at give et menneske indtryk af noget.

Stående ovationer af mig, for hælved'!