Dette her med bekymringer og tankemylder. Hvordan måler man på, om det er dét, som forårsager den evige, altopslugende træthed, eller om det er fordi man bare sover dårligt, eller om det er kosten der spiller mig et pus?

Jeg er ikke tilhænger af stimulanser. Men jeg drikker kaffe. Og hvis det viser sig, at man ikke kan 'vågne ordentligt' uden kaffe, så er ens evne til funktion jo afhængigt af noget, der ikke altid er tilgængeligt. Og så bliver man ustabil i sin funktion.

Jeg har meget svært ved at give mig selv lov til at være træt. Fordi. Jeg 'bør' jo fungere ligesom alle andre. Jeg glæder mig til at påbegynde medicin-eksperiment, selvom jeg heller ikke er tilhænger af medicin. For hvis jeg kunne få ordentlig søvn. Og overskud i hverdagen. Så kommer verden nok til at se lidt anderledes ud.

---

Og jeg vil lige melde mig i koret af brok over nuværende kæresters eks'er. Jeg ved godt, at fortid er fortid, men det kunne bare være så FINT hvis kærester så også kunne holde deres kæft om dem. Så vi andre sagesløse kvinder slap for ufrivilligt at være en del af deres mest intime hemmeligheder.

*uartikuleret vredesudbrud*

---

Og så husker vi LIGE på, at fraværende adfærd ikke er det samme som svigt. Eller vrede. Hej, Krybdyrhjerne. Du er en nar. Som er bange for alting. Jeg kan ikke bruge det til noget. Kan du forstå det?

---