Jeg ved ikke hvorfor, men jeg sidder og stor-tuder lige nu...

Jeg har tænkt meget på min gamle veninde, Jydepigen, og sidst jeg så hende, var på ingen måde fair over for hende.

Det kan godt være, at hun har trådt på mig og løjet, men jeg har gjort det klart, at vi ikke er venner mere, og det har hun fattet nu.

Det var jo nok det, der skulle til, før hun fattede det. Så meget, at jeg blev slettet OG blokeret på Facebook, og jeg har heller ikke talt med "hendes" veninde siden, som jeg chattede lidt med en gang imellem.

Men...her på det sidste har jeg tænkt på, at hvis jeg mødte hende, ville jeg sige undskyld, og jeg har også sagt til Anne, som er vores fælles veninde, at jeg var for hård ved hende. Så hvorfor ikke lige smide en mail og en undskyldning?

Nå, men her er hvad jeg skrev:

"Kære "Jydepige"

Jeg ved godt at det er 100 år siden, og at du sikkert har glemt alt om det, men jeg vil gerne give dig en undskyldning for sidste gang i vi så hinanden. (J-dag på Bishop's Arms)

Jeg behandlede dig ikke særlig pænt, og det er jeg ked af. Lige meget hvad der er sket og sagt før, ved jeg godt, at det ikke var fair, så hermed undskyld for det.

Så hvorfor en mail ud af det blå? Jeg tænker selvfølgelig på dig fra tid til anden, og gik og tænkte, at hvis jeg mødte dig, ville jeg sige det... Men hvorfor så ikke lige smide en mail?

Så selvom vi ikke taler sammen, og jeg har nogle issues med dig, som jeg helst ikke vil indrømme også har noget med mig selv at gøre, ønsker jeg dig det bedste!

Rigtig god sommer tøs ;)

Knus C"

Puha...og den er sendt - inkl. en lille indrømmelse.. Ja, jeg får arbejdet med mig selv i disse dage, og det er pisse hårdt. Men jeg ved det kommer igen på en anden konto, min egen, så derfor.