12 år siden

Henkogt og dekadent

Stilhedens nåle
Tine Sønder ...
11 år siden
De første år
Camilla Grub...
11 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
11 år siden
Næste stop: normalitet
Syrene Hvid
5 år siden
Hvorfor ikke...
Liza Abildsk...
10 år siden
Flytning
Hanna Fink (...
8 år siden
Kender I det?
Hanna Fink (...
11 år siden
Hvordan?
Halina Abram...
7 år siden
Der bliver snart stille :...
Kellany Bram...
11 år siden
Kære natbog (XX)
Olivia Birch...
9 år siden
Vi pakker sammen
Ragnhild Bac...
11 år siden
Længe oppe.. :-)
RachelBlack
11 år siden
Jeg har spist henkogt pære med flødeskum rørt med Galliano til morgenmad. Mit køleskab var neonoplyst og skærende hvidt. Og der fandtes kun denne allerede åbne dåse med disse bløde saftige halvglober svømmende rundt i sødt vand. En skål med en rest flødeskum. Dertil en kop kaffe. Noir, instant og ganske cru. Mest fordi jeg var meget henført af deres reklame, som var befolket af en hvid kanin og en fransktalende klovn. En slags sortsnakkende opsummering af mit liv: Et ungt par kommer kørende i deres bil på en mørk landevej. Pludselig står en mystisk mand i vejkanten med en ballon i hånden. Ved siden af ham sidder en hvid kanin. Parret bremser op, og manden står ud af bilen. Manden med ballonen siger til manden fra bilen, at han vil finde lykken, hvis han følger efter den hvide kanin. Kaninen springer ind i det sorte buskads, og han forsøger at følge efter. Efter at have fulgt kaninen på må og få et stykke tid, står den mystiske mand atter foran ham. Han siger til manden, at han har fulgt den forkerte kanin, og pålægger ham nu at undskylde til kaninen. Han undskylder. Han spørger kaninen om det er ok. "Non", siger den på eftertrykkeligt fransk.
Nu er instantkaffen af mærket Noir co-pilot på alle mine indesluttede fantasifulde eventyr.
Jeg kunne også have valgt et halvtørt gement og ordinært stykke rugbrød. Men der var intet, der kunne blødgøre dets sandpapiragtige overflade. Så jeg endte med pærerne, og tog mig selv i at tænke, at man burde spise flere henkogte frugter. Det smager af matador og lidt af barndom, den bløde sødme og den syrlige hengemthed. Og jeg tror på, at denne kost er den helt rigtige. Især når den toppes med lidt flødeskum. Jeg føler mig frygtelig dejlig dekadent. Nu hører jeg Skønlitteratur på P1 om moderne erotisk litteratur og griner over det lidt frodige ordforråd, der har det med at filtre sig ind i lagnerne.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Henkogt og dekadent er publiceret 13/10-2012 12:57 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.