Kære dagbog!!

I guder hvor min tid flyver afsted, jeg har ikke skrevet til dig i meget lang tid nu, men jeg har bare ikke lige hft overskud til at skrive, jeg håber du kan tilgive mig..

Der er ikke sket det vilde den sidste måned, har fået tapeseret gangen køkkenet og værelset her jeg sidder i også har vi malet det også, så nu har vi da fået friskere farver det er dejligt...

Ja i dag er det min mors fødseldag, og jeg har besluttet mig for at jeg ikke vil ringe og ønske hende tillykke... Ja måske kære dagbog lyder det hårdt, men hvad skal jeg sige, jeg er nød til at få hende til at indse at det såre mig når jeg ikke høre fra hende i over 1½ måned eller hvor lang tid der nu er gået, at det såre mig når hun gifter sig uden at fortælle mig det.. Jeg har det som om at jeg slet ikke eksister for hende mere.. Derfor har jeg besluttet mig for at jeg slet ikke vil kontakte hende, så hvis hun vil mig noget så kan hun ringe til mig, jeg ringer ikke til hende denne gang.... Hvis det ikke havde været for Søs så havde jeg heller ikke givet hende nogen gave.. Jeg er så træt af at hun ignorer mig på den måde, betyder jeg virkelig så lidt for hende??? Betyder jeg så lidt at hun bare glemmer mig??? Hvordan mon hun føler det når jeg slet ikke har ringet til hende på hendes fødselsdag idag?? Mon hun overhovedet har bemærket at hun slet ikke har snakket med mig??? Det har hun nok ikke, bare hun har sin lille Arne så kan hende familie rende hende et langt stykke...

Men ved du hvad Kære Mor!! Du kan rende mig et langt stykke, siden leif han døde har du glemt alt og alle, det har kun drejet sig om dig og Arne, men fra nu af skal du ikke høre et eneste pip fra mig, du skal blive fri for mig, hvis det piner dig så meget at du har børn så afskriv mig for fanden du har jo mildest talt gjort det allerede..


XXX