Den sublime nat der ikke hente, de gyldne dage jeg har i vente. Arbejde i bageren jeg desværre har, det trivielle der dræber mig indefra. Ønsker kun andet job, der gavner mit hoved, sjæl og krop. I stedet er jeg stuckt med kager, med stort had til min chef, min bager. Sure kunder dag og nat, så jeg har altid geværet ladt. Har endnu ikke modtaget checks, selvom jeg møder halv 6. Hver anden weekend er nu min død, selvom min sidste fridag, jeg ikke nød. Endte på dølle, den dag jeg havde fri, med blide tømmermænd, og alt andet end rig. Fik kysset med ukendt fyr, et vaskeægte bunderøvs-dyr. Syntes han var lam, så følte mig klam, over at det er fysisk muligt at være så tam. Den følgende dag jeg derpå fortrød, så spiste mig glad i makrel og brød. Nu sider jeg her med en fri weekend i møde, med krydsede finger, for min ubetænksomhed ej lader mig bøde.

Håber det siger nok om min tilstand for tiden. Er kommet frem til konklusion: Det er ikke verden den er gal med, med det er mig der fucker den op. Det er mig selv der gør hendholsvis for meget og for lidt. Men.. Er for doven til ændre på noget. Ved i forvejen ikke hvordan dette skal kunne lade sig gøre. Dog kan denne påstand bevises så enkelt, som ved at se på hvad jeg fortager mig lige nu. Er 16år, har geografi eksamen imorgen, og istedet for at læse op på det, er jeg hovedkuls kastet mig over pop-pensionisten phil collins. Må indrømme at hans stemme er pinligt grippende, så føller mig ærlig talt alt andet end ung lige nu..

Brok er mit specialle. Kom endelig hvis i mangler en potion;)