Hold kæft jeg er skuffet! Nu har jeg haft det så godt i så lang tid, også var det alligevel min egen far som knækkede mig. I dag d.23 december. Hvor jeg burde være glad! Men med 4 timers søvn, og en træt unge og en masse stresset mennesker nede i byen, så kan det vist kun gå galt! Dagen startede fint. Vi stod op som vi plejede, min datter og jeg. Vi havde en aftale i dag med min far om vi skulle hjem til ham og spise. Han ringede klokken halv 12 og sagde han var på vej efter os. Lige midt i min datters middags søvn. Men okay, det gik jo nok alligevel det hele. Han hentede os, og ville have os med ned i byen, der var nogen ting han skulle have. Da vi kom ind i Føtex gik alt bare skævt! Min far fik stress, og det gik jo udover mig. Samtidigt med at han var stresset havde jeg en unge i den ene arm på 10 kg, hun var så træt at hun absolut ikke ville være andre steder. Folk stod i vejen for alt, og ja! Frustrerende ... Der var nogen ting som jeg skulle have på den nederste hylde. Først og fremmest satte min far vognen i vejen , selvom han vidste jeg skulle have det , samtidigt med det, skulle jeg selv krybe omkring vognen og bukke mig ned, med en unge på armen og tage det jeg skulle have. Han stod bare og gloede i stedet for lige at hjælpe!!! Da vi så kom op til kassen havde jeg sindsygt ondt i armen, vi havde været i Føtex i over en time, og det stykke tid havde jeg bæret på 10 kg. Far tog først sine vare op på båndet og derefter ja, så gik han bare hen, for at pakke det ned, i stedet for lige at tænke på at jeg havde en unge på armen, hans vogn som skulle køres ud, og mine egne vare som skulle på båndet, at jeg måske kunne bruge en hånd! Men damen bag mig i køen hjalp mig, og det fik mig til at tænke over, hvor lidt min far egentlig hjælper mig. Han kan give mig penge ja, men det er jo ikke tilstrækkeligt nok i sådan et tilfælde! Bare ydmygelsen af at stå der, og der var en helt fremmed som hjalp mig , frem for min egen far!! Men det var ikke der knækket kom, det kom lige kort sekunder før k
Jeg begyndte at skrive her. Min datter ved at hver gang hun er her hos bedstefar så skal hun bare sige pip, så står han der, for at blive fri for at høre på hendes skaberi! Og sådan er det os når vi handler, tror han bliver flov! Problemet er at hun os tager det med hjem. Vi kom så ind på snakken om det, og pludselig udbryder han \"du har skuda selv været lille Maria - tror ikke godt jeg ved det var???\" også var han bare sur!!! Min tanke var: Nej far, du ved det ikke, og det er jeg et tydeligt bevis på.. For jeg har taget noget af det der med ind i mit voksen liv. Jeg kan stadig stå og skabe mig som 21 årige , hvis jeg ikke får min vilje! Jeg gør det ikke bevidst - men gør det fordi det er det jeg er Van til! Og jeg ved at skaber jeg mig, får jeg min vilje! Og det er det sidste jeg ønsker for min datter når hun bliver 21 år!! Jeg gør det os ubevidst andre steder end lige hos ham! Jeg gør det faktisk overalt! Og det gav mig kvalme! Tænk engang at være så snævresynet!! Også kunne jeg mærke knækket. Jeg gik ud og græd! Hele min stolthed var pillet fra mig!! Tak for en dejlig dag siger jeg bare! Håber i har haft en bedre dag derude! Bær over med min stavefejl. Jeg sidder på min mobil og skriver! :-) .. Ha\' en god 23 december aften og en god jul i morgen :-)!! Nu fik jeg luftet det jeg havde behov for!