Hejsan min kære ven.

Det hjælper åbenbart at klage over vejret. Nu er det da blevet super dejlig, med sol og blå himmel… aaahhh, dejligt. Det meste af weekenden har jeg været i haven, de store har atter fået slået græsplænen og tvillingerne har leget og gynget til den helt store guldmedalje. Det har virkelig været en fornøjelse, og gavnligt for energien. Det er utroligt hvad udsigten til blå himmel kan gøre. Så pyt med, at det er ikke blevet til så meget arbejde på huset og kælderen som jeg havde håbet på.

Også Hans er en glad mand, nu er det endelig muligt at komme i marken igen. Holdt en fridag i går for at hjælpe ham med at pløje og så. Samtidig var det en mulighed for mig at snuse lidt mere til landmandslivet, men jeg kan godt se, at mit familie liv er mere til en ”otte-til-fire” job, og specielt til en fast månedlig løn check. Alligevel var det nu herligt at være mere praktisk, og så må jeg da indrømme, at jeg ikke er ældre, end jeg stadig kan fascineres af alle de kræfter der er i maskinerne. Det er lidt vildt, at man datter har kørekort til sådan en stor krabat. De har nu begge to i nogen tid hjulpet med at køre traktor, og køre da også vores egen, hvis der er behov for det. Men den er nu i pygmæ størrelse i forhold til Hans’ monster maskiner.

Fik så ikke ligefrem ros af Maria, da jeg fortalte hende, jeg havde udsat min aftale ved lægen til på fredag. Men jeg er bare lidt træt og slidt. Selv om hun selvfølgelig havde ret i, ”at havde det været et af børnene, havde jeg ikke tøvet med at tage af sted”. Nu tager jeg af sted på fredag, og så får jeg fred fra plageriet. Hun har virket lidt mut igen, her på det sidste. Men vi har heller ikke set hinanden så meget, og så var det næste weekend vi skulle have været til Paris. Det er vi nok begge lidt øv over ikke blev til noget. Alligevel glæder jeg mig nu på J og C’s vegne, de fortjener turen.

Ungerne kom også højt til hest i weekenden. Torsdag og igen fredag var hestemutter ellers ved at forsøge, men kom ikke så langt. Jeg er sikker på, at hun faktisk ikke turde, hun kom i hvert fald med flere søgte undskyldninger, for at det alligevel ikke skulle være. Fredag eftermiddag var vores rengøringshjælp der så tilfældigvis, da hestemutter igen ville til at forsøge sig. Det var rimelig tydeligt at hestemutter var nervøs, og det smittede af på hesten, som blev urolig. Det var måske heller ikke helt fair, at vi stod en hel flok og kiggede på. Efter cirka ti minutter gik vores rengøringshjælper (Line) ind til hestemutter og spurgte om hun skulle hjælpe. Det fik hun lov til, og jeg skal da lige love for at hun har et godt tag på heste. Det tog ikke lang tid, så stod den før nervøse krikke bomstille og Line kravlede op uden problemer. Og så fik vi ellers en opvisning der sagde spar to – først på den ene af krikkerne, og bagefter på den anden. Hestemutter blev til et stor smil, og det lod til nervøsiteten forduftede, efterhånden som Line vidste hvad de to heste virkelig kunne. Og hvad hun selv kan, jeg var og er stadig dybt imponeret. De to store var også helt oppe og køre, så nu har Line lovet at undervise dem et par gange om ugen, når hun alligevel kommer og gør rent. Faktisk har hun været her i dag, inden jeg kom hjem. Og jeg hørte ikke om andet da vi spiste til aften, der har hun virkelig taget kegler ved de store. Hvorfor hun kun undervise på begynderhold fatter jeg ikke, ikke med de evner hun har.

Ellers har den vidst mest stået på arbejde, som sædvaneligt. Selv om der ikke været flere sure og modbydelige kunder, de dage jeg har været ude, ja så begynder jeg alligevel at glæde mig til at vende tilbage til teknikken. Og forhåbentlig lidt roligere dage.

Nå, jeg kan lige nå at tage en time eller to i kælderen inden sengetid. Der sker alt alt for lidt på det projekt desværre, jeg må sgu se at få taget mig sammen.