Py, lang busy hård dag. Men med måske good news. En kontakt fra uni har 'pitchet' mig til hendes ex-firma - de har lige landet nogle store projekter og har endnu flere i pipeline. Så jeg krydser, hvad der kan krydses. Der er dog én udfordring, hun har allerede fortalt mig om en leder/kollega, som er en pretty bitchy sag. Sådan rundsave på albuerne-agtig. Og ja bevares, det er vel meget almindeligt. Men visse kvinder kan være ambitiøse på en meget uprofessionel og ukonstruktiv måde..... og det er blevet antydet, at hende her i den grad er af en sådan kaliber. Hmm. Har jo allerede én gang stiftet bekendtskab med sådan én. (ex-chef som var cross-breed mellem Red Queen (Off with their heads), Bellatrix Lestrange (Aveda Kadavra, you filthy half-bloods) ... og endelige en alfahun velociraptor (hurtig, aggressiv og med virkelig skarpe kløer).
Men det her job er ét jeg virkelig gerne vil have, og det er i et firma med masser af muligheder. Også for at arbejde rundt omkring i Europa. So fuck it. I'm up for the challenge. Så må jeg virkelig finde mine ingeniør-dementor master-manipulator mindset frem. Og charm, slice and dazzle them with my wits.

Har fået brev fra farmor, hvori hun har vedlagt en tegneserie, jeg lavede da jeg var 11 år. Hun har bagpå skrevet, at jeg tegnede den mens min mor var på hospitalet for at føde min søster. Tegneserien hed..........trommehvirvel........ "Den sultne stork".

Den handler om en stork som er meget sulten og grådig, og som simpelthen ikke kan lade være med at forgribe sig på sin fragt. Den kommer simpelthen til at spise den baby, den skulle flyve ud med. Da den har slået mave og bøvset færdig (dette afsnit fylder ret meget i tegneserien) går den lidt i panik, for hvad skal den nu gøre? Hvad skal den tage med til de ventende forældre? Det bedste den kan finde på er at tage en tur i mosen, finde en fed, fed tudse og udstyre denne med kyse og sut (den ser ret sjov ud, den betuttede tudse) og så tage dén med til forældrene. Det sidste billede er af en ret fortvivlet moder.

Tolkning: Jeg havde det åbenbart ret svært med at min status som enebarn gennem 11 år skulle ændres til fordel for en lillesøster, men åhr, hvor er jeg glad for hende i dag. Og hvor ville jeg ønske hun boede her.