Puhhhhh her sidder man så. Glot lige ud i luften og tænker: hvad gik lige galt for mig, Heidi Jane Poulsen, jeg lavede profil på fyldepennen, jeg havde alle gode intentioner om at gi den gas tøs. Jeg ville skrive, jeg ville dygtiggøre mig, jeg ville alt muligt. I drømme så jeg mig selv på linje med Stephen King, Lisa Marklund osv osv.....
Nu cirka et år efter erkender jeg, at jeg har fået skrevet to gange i min dagbog, og ellers har jeg lige overkommet at skrive en million sms, og breve til skolen.

Hvad gik galt for det, er det selverkendelsens time for mig ??
Er det nu jeg skal sige, HEIDI mand dig op kvinde. Tag dig sammen, få styr på denne her fantastiske side, fyldepennen er jo det perfekte redskab. Det redskab der kan få mig videre, og udvikle mig rent skribent mæssigt.
Ja det må være nu.
Jeg er fyret fra mit job, jeg ved ikke hvad min fremtid skal bringe, jeg er syg, og jeg er absolut ikke i dårligt humør, eller deprimeret. Hvorfor skulle jeg være det. Jeg ser muligheder. Jeg kan blive hvad jeg vil.

Problemet er bare, at jeg ikke ved hvad jeg vil. Der er så mange ting jeg kan blive. Og hvad skal jeg så vælge. Nå ja der er jo lige nogle begrænsninger, jeg har jo mine sygdomme, jeg skal tage hensyn til.

Men derudover kan jeg jo alt. Nåå ja jeg har jo også lige børnene der skal tages hensyn til ..... hmmmmm begynder der at tegne sig et mønster.... Er det min ledetråd.
Er det nu, jeg skal virkeliggøre mine drømme, og begynde at bruge min tid på at skrive. ??????

Ja om ikke andet, så giver det mig en mulighed for at øve mig.
Så pas på allesammen, nu går jeg igang, jeg håber ikke at der er nogen der bliver ramt. For når min hjerne slår fra, og mit tastatur slår til, så ved jeg ikke hvad jeg rammer ........

Åhh hvor var det dejligt at komme af med, mine tanker for dagen.
Kære kære dagbog. Dig kan man da også betro alt. Og der er slet ingen der læser det jeg skriver, så alle mine hemmeligheder er bevaret.