ARG siger jeg bare til mig selv. For pokker kvinde, bliver du aldrig færdig med at være klodset, eller for kvik til at tænke dig om.
Tænk engang at en havedør kan gøre så meget skade, og tænk engang at den vandt kampen. Nu sidder jeg så her, fuldstændigt handicappet, med det ene ben lige oppe i luften. Havedøren tog bagsiden af min ankel i går, og det var ikke sjovt, nix, nej, dumme dumme dør. Hvorfor har jeg en tendens til at give matererlistiske ting skylden for mine uheld.
Hvad skal jeg lære af det her. Tjaaaa jeg har da et par dage til at tænke lidt over det i.

Men i første omgang kan jeg jo bruge en masse tanke virksomhed på at løse de problemer, der altid opstår, når man som alene forældre, pludseligt skal have en hverdag til at fungere, trods skader, sygdomme, eller andre spændende indslag.
Jeg priser mig lykkelig for at jeg kun har en kunde, der skal have massage i dag. Og så kan jeg måske også afse tid til at skrive videre på min bog... Ahhh mon det er det det drejer sig om. Skæbnen vil måske, at jeg skal gøre den bog færdig...... Nej det kan det da ikke være. Det kræver nok lidt mere end en enkelt skade....

Hmmm mine tanker er sat i sving i dag.