Hele morgenen er gået med at forsøge, at få mit internet til at virke, som det skal. Måske er det nu lykkedes. I hvert fald kom jeg nu endelig på.Jeg føler mig magtesløs, når jeg ikke kan komme på nettet. I begyndelsen var det, mens vores søn var i udlandet, og nettet var vores daglige livline. Senere er det bare blevet min forbindelse til verden. Jeg bryder mig ikke om, når den er "nede". Fuglene skræpper over en af de vilde katte, der går i læhegnet. Det småregner. her er lunt og godt.Jeg er opvokset på landet, og hele min familie elsker at være ude, hvorimod jeg er et rigtigt stillesiddende indemenneske. Forestil jer mig iført gummistøvler arbejde i mark og stald, mens jeg hele tiden bare ønsker mig blyanter, farver, papirer, fred og ro, fordybelse og højhælede sko. Somme tider tænker jeg på de stakkels børn, der i dag ønsker sig fred og ro, men befinder sig i en institution, hvor man bliver aktiveret og underholdt i et væk. Det er alt sammen i en god mening, men er det nok??? Pinefuldt er det, og ikke ret mange forstår, hvad det handler om.Mit barnebarn siger: Mormor, jeg siger ikke så meget, men jeg tænker. Jeg tænker virkelig meget. Vi forstår hinanden helt uden ord med en blyant i hånden. Er det ikke vidunderligt, at man kan tilles tilfreds med livet, bare man må få blyant og papir. Farver, hvis det skal være ren luxus. Jeg vil ønske, at jeg altid må kunne mærke den primitive glæde ved at sætte spor på et nyt stykke papir. En ny side i Word, et nyt lærred, et nyt projekt, en ny begyndelse. Drømmen er at begynde. "Begynd med begyndelsen, fortsæt til du kommer til enden, stands så!" Det siges i Alice i Eventyrland. Og det er rigtigt. Det er det, alting handler om.
Jeg håber mit netværk stadig er i orden.