Det regner. En silende, varm sommerregn, der falder lige ned fra himlen. Man kan gå tur i den uden at blive våd, hvis bare man har en paraply.
Den slags regn holder jeg meget af. Solsorten fløjter og græsset dufter grønt. Man kan føle at alting gror. Jeg er på min 3. kop kaffe, og det er for meget. Men det går godt.Der er noget, som vågner og indfinder sig. Det lader sig hente op til overfladen. Nede fra dybet, hvor alt befinder sig, er der igen forbindelse. Jeg kan gå ned på bunden og hente, hvad jeg mangler. Jeg så engang stedet som en lavvandet, stenet flod, hvor alt drev forbi i en rolig, glidende strøm. Jeg stod på bredden og ventede, til der kom noget, jeg kunne bruge. Så vadede jeg ud i vandet og greb fat i det. Det var mit, og jeg kunne gøre med det, hvad jeg ville. Jeg kan ikke sige, hvad det egentlig var, jeg hentede op. Kun, at det kunne bruges. Jeg har tre dyr, som kommer til mig i drømme. Den ene er en sort panter. Ung og stærk, hurtig og smidig. Den løber ud i verden, men kommer altid tilbage. Den er farlig, men ikke for mig.Den gør ikke andre noget, men jeg ved bare, at den er farlig.
Der er en løve, med en stor manke. Den holder af at gå ud i regnen og kommer tilbage, drivende våd og sætter sig hos mig. Engang havde den en gulstribet tiger med, men de var meget rolige. Det sidste dyr er en bjørn, og den er udenfor min kontrol. Den løber rundt og rundt helt oppe under loftet i rasende fart, og jeg sidder bare og ser på den og undrer mig over, hvad det er, den vil jeg skal forstå.