Åh ha. Sikke dog et lettelsens suk jeg kan drage idag her til aften. Jeg er medlem af det her onlinge community, hvor man kan finde sovepladser for natten i udlandet såvel som i Danmark, gratis. Her havde min værtinde fra Frankrig skrevet en meget vred reference på min profil over min meget pludselig afrejse. Og så naturligvis over at jeg ikke fik sagt ordentligt farvel til alle folkene dernede.

Efter denne noget kolde klud i ansigtet, måtte jeg indrømme at jeg var meget ked af det. Jeg havde ikke haft intentioner om at gøre nogen ondt i min helingsprocess, men det er åbenbart meget ilde set ikke at sige farvel i frankrig såvel som amerika, hvorfra den vrede skribent oprinder.

I må her forstå at en reference, hvis sidste ord lyder: DO NOT HOST HIM, er rimeligt knusende for mit omdømme, og vil formentlig ødelægge mine muligheder for at få en ny plads et sted i udlandet ved en senere lejlighed.

Nå men drænet for energi måtte jeg indrømme over for mig selv og for min værtinder at jeg nok havde været et ret så dumt svin over for dem. Og trods det at jeg ikke havde synderligt meget overskud, forfattede jeg en undskyldende email. Men, istedet for at forsøge at forklare, hvor jeg mente hun overdrev, som jeg ellers plejer at gøre (For det kunne jo umuligt være mig der havde gjort en fejl, ville jeg nok have tænkt før jeg fandt ro) skrev jeg istedet en uddybende forklaring på hvorfor jeg godt kunne forstå, hvorfor hun reagerede sådan som hun gjorde.

Taktfuldt, hvis jeg selv skal sige det, beklagede jeg over for hende at jeg havde efterladt så mange spørgsmål ubesvarede hos dem, og formentligt bragt dem alle sammen i en meget ængstelig situation ved bare at være forsvundet. Jeg indrømmede fra hjertet at jeg ikke havde handlet i overensstemmelse med, hvad der havde været den gode måde at gøre tingene på, og sluttede brevet af med at fortælle hende at jeg egentlig ikke ønskede at hun skulle fjerne sin reference for hun var i sin gode ret til at mene det hun skrev.

Et voila

Jeg fik intet svar fra hende, til gengæld slettede hun sin meget hadske reference fra min profil, og jeg kan atter rejse uanfægtet igen.

Jeg tror minsandten at jeg for én gang skyld i mit liv, har bundet en helt stram knude på en løs ende jeg havde hængende og jeg kan med ro og god samvittighed sige at jeg har skrevet en undskyldning, der ikke blot er blevet læst, men også er blevet forholdt sig til og tilgivet. Tilgivelsen, i form af sletningen af referencen, føles helt eminent godt! Jeg ved ikke hvad der er ved lig præcis den her tilgivelse der gør den så mindeværdig, men den bider sig fast i min sjæl og jeg har det mega godt igen.

Det er for en gang skyld sådan at jeg føler at der ikke skal undskyldes mere. Der er undskyldt lige præcist nok :D

Jakob Arndal
- Tanker fra livet