Tænk, at man kan være så glad for så lille bitte en have! Jeg lå derude på en madras igår og læste i "Afhængighed din skjulte gave" af Mary O'Malley, det var dejligt og utroligt, som jeg kan blive ved med at hente informationer i den bog :o) Den er ny hver gang, på en måde.
Jeg har fundet på, at jeg i forhaven vil have mere græs, så holdepladsen til bilen ikke fylder så meget og så vil jeg med tiden sætte et lille hvidt stakit om rundt om forhaven. Og plante roser, det bliver så hyggeligt! Jeg havde ikke troet, at jeg blev så glad for at bo her, som jeg er blevet. Der er noget, der lykkes for mig.

Der er også noget andet, der er lykkedes for mig og det er, at jeg har malet to malerier, der er helt abstrakte og de er bare så flotte! Til mig egen store overraskelse. Jeg har simpelthen opfundet en teknik, der lige passer til mig og mit farvevalg.

Idag vågnede jeg igen, ligesom også i går med en lille smule håb for fremtiden! Det er en lille lille spire af håb, der virker meget skrøbelig, så jeg værner om den så godt, jeg kan.
Det er helt utroligt længe siden, jeg har haft det sådan. Og mit sind skynder sig da også at sende et par nedslående tanker.... som jeg så prøver på at stille mig som vidne til. Sige til mig selv, at de har lov til at være der. Men at jeg ikke behøver at tro på dem.