I dag var en let dag på arbejdet. Kun knap og nap og tre timer blev det til, men det var nu alligevel grusomt, selvom tiden det varede var langt kortere end de seneste dage. I det jeg i ganske højt humør traskede ud til cyklen, for at cykle de 2-3 km. på arbejde opdagede jeg, at himlen åbenbart havde set sig sur på mig, for dagens eneste alvorlige skybrud valgte at datere sig til ca. 16.45 her i min hjemstavn.. Når, tænkte jeg, lidt regn har aldrig skadet nogen, men jeg tog nu alligevel ekstra bukser med, for det så godt nok meget vådt ud. I den naive tro, at min jakke og mine sko, kunne holde regnen væk kørte jeg så afsted mod arbejdet.. Ca. halvvejs og allerede alt for sent på den gik det op for mig, at mine sko under ingen omstændigheder var i stand til at holde vandet ude. Pokkers dag, at tage tynde sneakers på.. Ca 200 meter fra mit endelig mål begyndte regnen så at tage af og her måtte jeg så igen grine af, at gud tænker på os alle. Her i min nyfunde kristenhed kunne han da i det mindste have givet mig en fornøjelig dag på arbejdet, nu hvor jeg er så god mod folk (med undtagelse af dem der brokker sig over, at få kreditkortet inddraget når de udemærket er klar over, at man ikke må overdrage den slags til andre og da specielt ikke børn). Jeg traskede som altid ind af hoveddøren i al min våde pragt, men i stedet for en mennesketom butik, som jeg havde håbet på at måde, så stødte jeg ind i massere af folk. Det var dog ikke medfølende kunder, men mine evigt sjove kollegaer der mødte mig.. Den første var en ved navn Kian der med et lettere hånligt smil kunne konstatere, at det vist var en god ting, at hans storesøster havde kørekort. I det samme kom min chef traskende ud i butikken grinte han lidt af mig, men blev vidst ganske imponeret over at jeg havde tænkt på at tage skiftetøj med. Han syntes dog min t-shirt var lidt for våd (jeg ville nu hellere have haft et par tørre sokker) og sagde han ville finde en ekstra t-shirt. Jeg begyndte at vandre i den retning han var gået, men i al min klogskab gik jeg igennem køkkenet (og ikke lageret, som ellers havde været der hvor jeg ingen havde mødt) og stødte ind i den ene kollega efter den anden. Den første kunne ved selvsyn konstatere at "jeg da vidst havde cyklet i regnen". Her var jeg dog glad for udsigten til tørt tøj, så hun fik blot en spydig kommentar tilbage i hovedet.. Den næste jeg mødte er arbejdets mest højrøstede. En ellers flink pige ved navn Lene, som en gang har været ved at slå mig ihjel da hun vaskede gulvet uden at informere mig. Det kostede mig i hvert fald næsten en tur på røven (forpulede sneakers og deres elendige sål!).. Hun gjorde egentlig ikke andet end at grine af mig, men da nok til, at hun fik vendt den anden person i køkkenets opmærksomhed imod mig. Den anden person var Casper.. Casper lyder måske ikke som en vildt skræmmende person, men hans evigt aktive tunge og utroligt "sjove" humor gjorde mig til en lækkerbisken for hans hånlige kommentarer. Ej, Casper er sgu meget flink, men det var vidst kun fordi jeg reddede ham fra en fyring forleden, at han ikke overdængede mig med spørgsmål om hvordan jeg da var blevet så våd..

Omsider nåede jeg ud i det rum, hvor min chef var i gang med at lede efter en t-shirt til mig. De to andre drenge dernede har sådan et par meget neutrale arbejds t-shirts (jeg har af mystiske årsager aldrig fået en) og jeg håbede inderligt på, at han ville stikke mig sådan en.. I stedet stak han mig sådan en, som pigerne i køkkenet går med.... På overfladen er den egentlig ganske neutral fordi den er sort og har en fin længde, men desværre har den ganske mange feminine træk. Ærmerne har kun længde i skulderen og kun ganske lidt. Det er lidt svært at forklare, men den er i bund og grund en top der kun har lidt ærmer på. Jeg tror pigerne vil vide hvad jeg mener. Det påstrøgede Schweppes logo er måske også en smule kunstnerisk, men det slår dog alligevel ikke problemet med den.. Den har nemlig den meget flotte farcon der kun passer på kvinde. Nu er jeg bestemt ikke stor omkring livet, men jeg er dog ikke formet som en slank kvinde, som trøjen unægteligt er pæn på.. Jeg er bestemt ikke typen der har et problem med traditionelt kvindelige ting. Jeg går gladeligt i rød og gul (om end farven ikke tiltaler mig så meget, fordi jeg ser forfærdelig ud i den) og kan også sagtens bevæge mig rundt i lyserødt, men når trøjen egentlig er designet så den skal se pæn ud på en kvinde, så bliver den et problem. At løfte armene, skal gøres med den største varsomhed, fordi folk ellers mødes af et syn (og efter 6-7 timer også af en hvis lugt, som deodorant ikke kan holde tilbage) som de ikke vil nyde.. Derudover støtter den steder, den på ingen måde behøver at støtte, da jeg nu engang har den form jeg har. Faktisk er støtten en smule irriterende..

Når, da jeg så endelig havde fået skiftet smed jeg alt mit våde tøj i tumbleren.. Strømper havde jeg ikke kunnet skaffe, så de røg i tumbleren og så prøvede jeg efter bedste evne, at tørre mine sko med toiletpapir. Det var der ikke megen succes med og i al min blindhed smed jeg for meget toiletpapir i toliettet, så jeg nær fik oversvømmet gulvet. Qua min hurtige reaktion fik jeg dog reddet situationen.. Efter det gik der en times tid med lidt slid i køkkenet inden jeg endelig kunne trække i mine dejlige strømper igen. Min egen t-shirt var også tør, så den fik jeg også trukket på og gik derefter ud til min 2. chef (altså ikke ham der havde udleveret t-shirten) og spurgte hvad jeg skulle gøre med t-shirten. Hun mente, at den kunne jeg fint bruge når jeg stod i butikken, så nu hænger jeg med sikkerhed på en forkølelse og en irriterende t-shirt.. Møgdag!


PS: Jeg beklager meget i tilfælde af stavefejl og/eller slåfejl, men jeg gider ikke lave noget der keder mig i dag, hvor jeg omsider har en fridag! :-D