Mine brystvorter lever deres eget liv – helt autonomt og uafhængigt af min vilje. Det er der sikkert ikke noget underligt i, og lige så sikkert kan det vel sammenlignes med det mandlige vedhæng den anden halvdel af jordens befolkning er udstyret med, placeret noget længere nede ;-)

Mine bryster er ikke af den ensartede slags, man ser i mandeblade. De er ganske normale, bløde, ægte kvindebryster, der naturligt efter 43 år og 2 amningsperioder ydmygt beder om lidt daglig støtte mod tyngdekraften i form af en behagelig bh. Velfungerende og elskede, men ikke noget at snakke om. De er der bare, som en del af mig som kvinde. Men… jeg var ikke meget over 19, før jeg erfarede, at disse naturlige kvindelige dele kunne virke særdeles provokerende på det mandlige køn. Det skete da et forvokset pattebarn af en kæreste fornærmet sagde: -Man kan se dine bryster, når du løber. Vi var på ferie i Garda og temperaturen var over stegepunktet. Underforstået: Han måtte se dem, men andre måtte ikke.

Efterfølgende har jeg utallige gange oplevet den positive version af denne ’provokation’, som er endt i skøn 2-somhed og gensidig nydelse… sådan i al fred og fordragelighed, men.. det er den negative version, der fylder i mit hoved lige nu.

Sjovt nok kommer den altid fra mænd, og den er indpakket i forskellige formildende verbale lag – eller ikke. Nogle gange får man den bare smidt i hovedet. Ala: Man kan se dine brystvorter. Gør noget ved det! Ok… og hvad skulle jeg så lige gøre ved det? Skære dem af, for ikke at genere sarte maskuline øjne? Ja, jeg spørger bare! Jeg kunne så forstå det, hvis jeg gjorde mit yderste for at gå i for tynde, for stramme og for udringede bluser, der virkelig ikke levnede de stakkels brystvorter en chance for at gemme sig bare en smule. Men.. det gør jeg ikke.

Senest var det over frokosten på arbejdet, hvor bossen, som jeg ellers holder meget af, tilfældigvis sad over for mig. -Du leger nok sommer, hva??? sagde han sådan helt ud af det blå. Hold da helt op hvor blev jeg sur. For det første kan han blande sig i mit faglige arbejde, men ikke i mit udseende, for det andet skal han holde mund med den slags, når man sidder og spiser makrelmadder og for det tredje legede jeg overhovedet ikke sommer. Jeg var faktisk pakket ganske pænt ind, når jeg selv skal sige det. Først en bøjlebh af de bløde, så en stroptrøje som undertrøje og derudover en langærmet tætsiddende bluse. 3 lag skilte hans utilfredse blik fra mine autonome brystvorter. Der er bare det ved det… om jeg så havde taget 5 lag på, ja så stritter de alligevel. De kan slet ikke lade være. De stritter med og de stritter uden tilskuere. De stritter når jeg fryser og når jeg ikke gør det. De stritter når jeg er glad og når jeg er ked af det. De stritter også, når de glædes over andres berøring, men det er en helt anden snak.

Kort sagt.. den eneste måde at skåne sarte mandlige blikke på, er enten hvis jeg går i tøj der er 3 numre for stort eller hvis jeg ifører mig vatteret brystpanser. Det gør jeg faktisk nogle gange – af samme grund – vatteret brystpanser altså, fx. når jeg holder kurser. Nogle bruger vat-bh’er for at få større barm, jeg bruger dem for at dæmpe mine uregerlige brystvorter lidt ned. Men ikke altid. Både fordi sådan en strammer og irriterer og fordi jeg bliver stædig. Hvis jeg er almindeligt anstændigt klædt på, så kan folk fanden fiseme da bare kigge den anden vej, hvis de ikke kan tåle synet. Øjenhøjde måske. Se mig ind i øjnene makker, når du snakker. Det er et fint udgangspunkt både når man spiser frokost og når man taler fagligt.

Lone