Det går egentlig ret fint. Ved ikke om jeg er ved siden af mig selv eller hvad, men dagene løber afsted.

Vi får meget travlt på arbejdet i den følgende tid.

Jeg har ting med hjemme, men falder i søvn over dem. Møder tidligt - det er meget mere mig.

Fyr kommer ofte og sover. Jeg er ikke 'vild' med ham. Men jeg er utroligt glad for ham. Han er så dejlig at være sammen med... og jeg savner ham også, når han ikke er der. Føler mig ualmindeligt dejligt tilpads, når jeg ligger hos ham, eller når han tager mig om hovedet på den mest kærlige måde, jeg kan forestille mig.

Bofælle og jeg hygger os. Mest når fyr ikke er der... men de har det vist også ok sammen.

Engang imellem synes jeg fyr nasser og er lidt fedtet på sådan en måde jeg ikke bryder mig om. OK, han har ikke nogen penge, men alligevel nok til at gå i biffen med de andre, og når han er hos mig giver han aldrig noget som helst men tømmer køleksabet for mælk og frugtskålen for æbler uden at skænke det en tanke, og jeg kommer ofte for sent hjem, til at få købt nyt ind..og nogle gange er det bofælles ting. Jeg har sagt det... for det irriterede mig, og jeg ville ikke have, at det skulle irritere bofælle. Jeg hadede at sige det. Men nu er han blevet meget påpasselig.... irriterende at skulle sige det, irriterende at være irriteret over, og irriterende, at det skal være et issue... Men naturligvis bliver det det, når man bruger meget tid med en meget fattig studerende.


Nå afsted på arbejde.... vi er igang med en spændende opgave, som vi er tre, der skal arbejde på. Det bliver sjovt! Det sker i virkeligheden sjældent at vi er så mange af teamet på én opgave.

Jeg tror jeg er det, der hedder 'opslugt' af mit arbejde. Det er vist i virkeligheden det, jeg allerbedst kan lide at lave fortiden. Tror jeg.


Søster og jeg er i øvrigt en del sammen for tiden. Hun er alene, har revet hele køkkendet ned oppe lejligheden og savner selskab og varm mad.

Og hernede i min banegård er der det hele. Ret beset er det fantastisk hyggeligt. Specielt, når amn er så meget på arbejde og har svært ved at få planlagt det sociale ud over.