Jeg kører i en almindelig racerbil.
Der er sving på vejen og selvom jeg får en til at vise mig, hvordan man styrer, kan jeg ikke helt finde ud af, hvilke knapper man skal bruge. Men det går på en eller anden måde trods noget besvær - jeg prøver bare og så lykkes det.
stemningen er alligevel lidt trykket, for jeg er jo nødt til at have fart på og er helt bevidst om, at hvis mit projekt med at komme rundt i svingene mislykkes, siger det chrash bang og så dør både jeg og bilen.
Pludselig kommer der nogen i nærheden af mig. Jeg skyder mod dem fra min bil og det går op for mig, at det egentlig lige så meget er det det hele handler om, som det er at køre bil. Måske endda mere det.
Så, jeg befinder mig altså i fremmed og yderst fjendtlig zone!
For sent opdager jeg, at jeg har et meget hurtigere og stærkere våben, end det jeg hidtil har brugt og det går galt.
Mine fjender skyder min bil i smadder, men ikke mig og det lykkes mig at komme ud af bilen og se at jeg har skudt dem alle sammen.
Alligevel ved jeg, at jeg skal dø. Man kan ikke komme videre uden bil og måske er de ikke døde endnu og hvorfor er jeg ikke blevet dræbt?
Jeg nægter helt at give op, for det er meget vigtigt for mig at komme videre i denne fremmede verden - og pludselig går det op for mig, at dem, der før forsøgte at slå mig ihjel, nu kan blive min redning.
De har efterladt noget, som jeg ikke fik ødelagt under min beskydning.
Noget, der gør det muligt for mig at komme videre
- en kamptank!
Begejstret bestiger jeg den store maskine og føler mig meget lille. Motoren brøler og jeg forsøger at sætte mig ind i, hvordan jeg skal køre den.
Det går ikke særlig hurtigt, den megen larm til trods, men jeg er alligevel bange for at komme på forkert kurs, for det enorme køretøj er meget lang tid om at dreje. noget andet, der også bekymre mig er, at da jeg endelig finder bremsen, er det ligesom den ikke virker. I hvert fald brøler tanken ufortrødent, selvom jeg bremser alt hvad jeg kan. Da jeg ikke er i stand til at se, om jeg rent faktisk sænker farten, er det ret svært at bedømme, om bremserne overhovedet virker. Men til gengæld - Så stopper motoren sommetider helt.
Så jeg gasser op og gasser op og bremser og det går på bedste beskub. Jeg ødelægger ikke den fine tank og føler mig utrolig usårlig, er sikker på at ingen skud kan trænge ind til mig.
På en eller anden måde, må jeg blive presset på et tidspunkt, for jeg ender ved noget vand, som jeg optimistisk håber at mit fantastiske køretøj kan forcere, men jo dybere vandet bliver, jo mere tvinges jeg til at indse - At det kan det ikke.
Vandet fosser ind i førerhuset og jeg må kravle ud og erkende at min tank ikke kunne klare mosten.
ærgerlig, stort set forsvarsløs og nervøs for fjender, står jeg på den anden side at vandet og overvejer min situation.
Jeg ved, at nu er der ingen bil eller kampvogn, der kan rede mig og jeg har kun et våben, hvis jeg overhovedet har noget. Det er ikke meget i denne barske verden, men jeg vælger ikke at acceptere døden som en mulighed, men i stedet at gå videre.
Let synlig, blottet og stort set forsvarsløs - Men med en ubøjelig tro på livet!