I denne sidste time, mens ænderne steges færdige og kun sovsen mangler, ligger der en lidt vemodig og trist stemning over hjemmet her. Vi ved jo alle, at det er sidste jul sammen for os

Hold op hvor er det svært at vide, at jeg er ”skyld” i, at denne stemning er her – at jeg har lagt alt dette her på familiens skuldre med min beslutning om at bryde og gå herfra. Det er specielt svært fordi ingen af os endnu helt ved, hvad der vil ske – hvor vi skal flytte hen osv. Det er lettere sagt end gjort at få økonomien til at hænge sammen.

Alle prøver at holde humøret oppe, men ind i mellem sniger bitre bemærkninger eller tårer sig frem.

Lige nu er pigerne ved at klæde sig om og sætte hår, præcis som de plejer den sidste times tid før julemaden står på bordet, min ex-mand sidder i en lænestol og sover lidt – har i hvert fald lukkede øjne, han har valgt at lukke virkeligheden ude lidt, tror jeg. Det er ok, forstår ham jo godt….

Selv sidder jeg så her med vemodige tanker, ønsker jeg ku’ trylle en juleglæde frem ved at knipse med fingrene, ønsker jeg kunne tage smerten fra os alle. Det kan jeg ikke, hvor gerne jeg end vil, men jeg vil rejse mig nu, gå ud og lave sovsen, lade julen være næsten som den plejer - udadtil i hvert fald.

Mit juleønske er, at vi alle må få en hyggelig aften trods alt – at vi må formå at være der for hinanden med kærlighed og omsorg i denne svære aften, og at vi alle må komme videre derefter - fremad mod lyset igen.


Jeg ønsker for jer alle derude at I må ha’ en dejlig og velsignet jul.

Kærligst
Wildrose