Åh ja, hvor jeg dog nød min lørdag :)

Og kom først i seng kl 5 om morgenen - men fik tilgengæld også skrevet nogle sider (selvom det meste af tiden gik på Travian - der var én der ville tage en by fra mig!!).
Jeg hentede Bo kl 23, efter hans far havde fløjet luftballon, og de havde spist lidt sammen, eller noget... Bo må have distraheret mig da vi gik ud af bilen for jeg glemte noget meget vigtigt (nogen bud?)
Vi havde aftalt at lave sen aftensmad sammen, (meget sen endda, blev færdige med at spise kl halv 1).
Og så var det jeg ville slukke computeren for at gå i seng, men ikke kom væk fra den igen de næste par timer...

Næste dag, skulle jeg som tidligere nævnt have besøg af Susanne (til noget Matador kigning), men hun ville først komme ved 13-14-tiden, så jeg gav mig selv lov til at sove til kl 10, og skulle så på lossepladsen med aflagt tøj og ødelagte ting. Dér mødte vi så mine forældre - af alle steder ;)
Og hjemme igen ringende Bos søster, Maja, der er gravid, og fortalte at hun vist nok havde fået veer, så vi skulle holde os beredte :)

Susanne kom så, og vi satte os til at se Matador. Følte mig ellers frisk og oplagt (trods mangel på søvn), men til det første afsnit kunne jeg godt mærke at jeg skulle kæmpe for at holde mig vågen. Hvad gør man så, når man skal holde til mange afsnit endnu? Man finder på tusinde grunde til at komme op at stå ad flere omgange, for at hente det ene og det andet, og det første man henter er naturligvis KAFFE :D
Det hjalp. Vi tog også en pause efter andet/tredje (?) afsnit, og gik ned og gav fårene og lammene græstotter og mælkebøtter :)
Tilbage og se endnu et afsnit, så lavede vi aftensmad og så et afsnit til, og gik så ned og fodrede fårene, denne gang med gullerodstoppe.
Der var ca 20 minutter til Susannes bus gik, da himlen åbnede sig, og jeg i stedet tilbød hende at køre hende til stationen. Ringede til Bo, der måtte være på vej hjem, for at høre hvornår han var på stationen, og den havde han allerede, videre ned for at nå bussen. Jeg sendte ham tilbage til stationen, og Susanne og jeg gik ud til Jakob-bilen, kun for at opdage hvad jeg havde glemt i går aftes (hvis nogen gættede på at det var at slukke lyset, har de vundet gættekonkurrencen). Så vi kunne ikke starte. Skyndte mig at ringe til Bo og sige han skulle tilbage til busstoppestedet, men det var for sent - den var gået (herude på landet går der så 2 timer før den næste bus kommer) :(
Heldigvis bor Susannes far lige ved siden af stationen, så hun ringede til ham, og fik ham til at tage Bo med herud, og tage Susanne selv med tilbage på stationen...
Jeg ringede så til mine forældre for at høre om de ville hjælpe mig med at starte bilen mandag eftermiddag, det ville de godt. For at være på den sikre side (min far var ikke helt 100 på at han vidste hvor deres startkabler var)tog jeg fat i Camilla og Jan for at høre om de så ville tage deres startkabler med på arbejde mandag (de skulle videre på koloni med SFO/klubben), Jan tilbød at komme og starte bilen inden for en times tid.
Inden han kom, nåede Bos svoger så at ringe og fortælle Bo, at han var blevet onkel til en lille dreng :)

Ham skulle vi naturligvis ind og se igår, så jeg nåede kun lige at være hjemme en halv times tid, før Bos far kom og hentede mig, og vi kørte videre mod byen og samlede Bo op og videre til Rigshospitalets barselsafdeling.
Nååh, hvor er han bare sød!! Jeg synes han ligner sin mor meget... :) Fik lov til at holde ham som den første (de andre havde allerede været inde om formiddagen, så de havde prøvet) Fik jo helt lyst til at få én til, selvom jeg jo efterhånden er vedat vænne mig til tanken om at jeg måske ikke skal have flere. Når Bo nu ikke har lyst, og jeg må indrømme, at jeg selv nyder at børnene er blevet det større og mere selvhjulpne. Så jeg er efterhånden indstillet på at det ikke skal være (selvom jeg har lyst) men da jeg sad med ham den lille, var jeg nærmest parat til at gå hjem og lave nogle med det samme ;)
Man skulle tro man efterhånden blev immun overfor de små størrelser, når man nu arbejder i en vuggestue. Men nærmest tværtimod. Når man er vant til at have børn fra str. 1 år og opefter, så virker sådan en lille 1-dagsgammel dreng bare ekstra lille og nuttet :)
Tror også Bo blev blød om hjertet, han sad i lang tid og snakkede til ham, om alt mellem himmel og jord, og tegnede figurer på hans mave :)
(Men ikke om jeg skal bringe det på bane overhovedet. For det første, vil jeg ikke presse på. For det andet, ved jeg jo slet ikke selv om jeg i virkeligheden vil have flere. For det tredje bliver jeg bare lidt ked af det når Bo på det bestemteste afviser det med børn nu og i fremtiden - jeg har jo to børn i forvejen, og der er jo en grund til at det er for stort et skridt for ham at vi flytter helt sammen. Men jeg ville virkelig gerne have et barn, der var mit og Bos. Men jeg har to skønne børn! Og selvom der så ikke kommer flere så kan jeg ikke klage! Elsker mine dejlige børn! (og glæder mig til de kommer hjem om 2 uger).

I dag og imorgen er Bo hos sig selv. Så min plan er at få skrevet lidt :)
Torsdag skal vi en tur i biografen. Kan ikke vente til den kommer på dvd med at se den igen, og vil gerne se den sammen med Bo også : Narnia - Prins Caspian.

Det var vist det for nu :)


Michala