Det har været en stille og rolig dag idag, ikke sket det vilde.

Arbejde var okay, min chef var i nogenlunde humør, og jeg formåede at komme derfra allerede 16:20. Tror det bedste der skete idag var at min veninde ringede i formiddag og spurgte om jeg havde mulighed for at tage ud og spise frokost med hende. Uhhh, dejligt. Det var (heldigvis) ikke noget problem at smutte lidt deromkring frokosttid så vi tog på Jensens. Det er lidt træls at vi bor så langt fra hinanden, så når vi endelig ses så skal der rigtig snakkes. Det endte også med at vi sad og snakkede i 1½ time, men hvor var det bare hyggeligt. :-)

Da jeg kom hjem spurgte Alex om jeg ville med ud og løbe. Puhhh, min kondi er bestemt ikke at prale af, så jeg var lidt tøvende. Spurgte ham så hvor langt han havde tænkt sig vi skulle. Rundt om søen. WHAT!!?! Det er jo over 8 kilometer... DET var alt for vildt for mig så han foreslog at jeg tog cyklen og så løb han. Var stadig meget tøvende og jeg begyndte virkelig at have mavesmerter. Nu ikke pga. udsigten til motion, men mere fordi jeg havde fået min menstruation i eftermiddags og pillerne var ikke begyndt at virke endnu. Alex skulle lige have noget at spise så ville han afsted. Jeg trægte bare til at komme ned og ligge så sagde han kunne skrive en sms når han var klar, så ville jeg se om jeg kunne overskue det på det tidspunkt. Det kunne jeg selvfølgelig ikke.

På en måde generede det mig at jeg ikke kunne tage mig sammen til at komme ud af døren, men havde bare ikke overskud til at være social og til at dyrke motion. Havde det faktisk ret godt der under tæppet på sofaen i selskab med CSI på dvd'en og mig selv.

Alle de andre år har jeg faktisk gået meget op i Sankt Hans, det er en tradition vi har holdt meget af i min familie og som jeg har forsøgt at beholde. De år, hvor jeg ikke er kommet afsted til et eller andet en Sankt Hans aften har jeg altid været ked af at skulle undværre det. Sidste år da jeg var i USA på dette tidspunkt overvejede jeg endda at tage de 3 timer ind til den danske sømandskirke til deres Sankt Hans halløj. Kendte dog ikke nogle derinde, og jeg fik ikke rigtig Kenny overtalt til at tage med (han synes det er en lidt mærkelig tradition). Men altså, i år rørte det mig slet ikke at tilbringe en stille og rolig aften herhjemme for mig selv. Hmmm...

Blev rigtig glad her til aften da Kenny havde skrevet en kort email til mig nede fra arbejde. Han har en træls dag, den stakkel, men alligevel formåede han at putte et stort smil på mine læber. Vil lige skrive en kort email til ham og så vil jeg også i seng.

Godnat derude...