Nå... nu sidder vi her igen. Foran den kære computer, hvis taster snart må gå på strejke for at få bedre arbejdvilkår og mere ferie...
Her er så et par tanker
Jeg lytter ikke
Jeg hører ikke efter
Jeg ser dine læber bevæge sig
Jeg hører sætninger forme sig
Men jeg forstår ikke det du siger
Hvorfor?
Fordi jeg ikke lytter
Alt for ofte bruger jeg den tid en samtale partner bruger på at forklare sit synspunkt til at puste ud, få vejret igen og så ellers tænke over hvad jeg skal sige når det bliver min tur igen.
Men jeg lytter ikke.
Sikke en fed verden vi kunne komme ind i hvis vi ikke havde travlt med at stirre ind i computerskærmen, på mobildisplayet, på tv\'et, på vores tegninger eller tomt på vores samtalepartner. Hvor ville det være rart om vi kunne sætte os ned, og dedikere vores fulde opmærksomhed på den person vi taler med...
\"Vi er blevet bedre til at få venner\"
\"Nein nein nein\" ville W have sagt.
Vi er gode til at gøre os bekendtskaber! Disse overfladiske falske \"venner\" er ganske rigtigt nogen vi kan komme overens med. Vi mere accepterer deres selskab frem for at søge det. Ja de er da udmærkede til at fordrive tiden med, skulle nogen af ens alt for få sande venner have for travlt, og ja de virker da også fantastisk som egoboost på ens msn-liste og ens facebook profil. Men de er hul-ryggede elvere der danser omkring én, og som langsomt suger én tør for energi.
Dette fænomen med disse lette \"venner\" er blevet meget mere udbredt nu, hvor vi har alle disse tekniske vidundere som vi kan bruge til at ignorere vores omgangskreds med.
Hvad sker der ved at være i selskab med én man ikke har så meget at snakke om med? Vi har jo Youtube.com vi kan kigge og vise hinanden filmklip på.
Det fantastiske er, at man kan sidde i et rum, fyldt med mennesker man aldrig kunne drømme om at betro sig til, og alligevel sidde og udveksle sms\'er med en anden komplet ligegyldig person, der lige har sendt mig en joke.
:D See my point?
størstedelen af dem der læser denne dagbog og kommer så langt, vil sidde og nikke genkendende til dette faktum og tænke \"Ja men sådan er udviklingen jo idag. Det er jo godt sådan at følge lidt med.\"
Den sidste lille del vil bare smile og tænke: \"Han har ret, og fra nu af vil jeg dedikere min tid på de venner der er noget værd.\"
Jakob S. Arndal
- Tanker fra Livet
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.