Ok, prøver igen ...

Hvad er det jeg vil? Hvordan fylder jeg det tomme hul i maven op?

Jeg har skabertrang igen. Er endnu ikke blevet rastløs, men finder jeg ikke snart på noget, så svulmer irritationen og vokser sig stor og grum...

Rastløshed. En af de værste følelser jeg kender, for det som regel med, at jeg begynder på en masse halvhjertede ting men intet får gjort.

Sidste gang gik i gang med at læse. Bartimæus-trilogien. Og det har taget mig usædvanligt lang tid at fordøje de tre bøger - hele fem dage, foruden al den tid, hvor jeg smålæste lidt i bog et uden at komme nogen vegne ...

Hmmm ...

Rastløs ... Jep, den er på vej.

Ville være godt at læse. Det hjælper tit. Men har ik rigtig noget at læse i. Har købt nogle bøger, som intet siger mig - tænkte jeg vil gi en manga-inspireret tekst en chance, men gaaaaab!

Nu står de derude på hylden og griner af mig.

Har måske en bog eller to mere, jeg endnu ik har læst - eller ik læst færdig - men de keder mig allerede ved tanken om at åbne dem. Så de er næppe et middel mod rastløsheden og irriterationen.

Og jeg skal i hvert fald IKKE spille!

Sidst jeg spillede på komogvind med dette humør, havde jeg lyst til at hugge hovedet af alle, der vandt over mig. Jeg er i forvejen en ret så dårlig taber, og når man så skummer i forvejen ...

Puha!!

At skrive ...

Skabertrangen fortæller mig, at jeg har lyst til både at male og skrive. Men ikke det middelmådige - jeg vil skabe noget stort, noget der vækker følelser og skaber et bånd mellem mig og mine læsere ...

Noget storslået ...

Men man går jo ikke bare sådan lige i gang med at skrive den storslåede og følelsesladede roman. I hvert fald ikke uden at ende med et middelmådigt og plat resultat ...

Suk!!

Og male - har stort set intet maling tilbage, så der er jeg begrænset på forhånd.

Ved heller ikke, hvad jeg skal male ...

Har også lyst til at være dyster. Har lyst til en verden med dæmoner, magi og fortabt kærlighed. Dysterhedens univers. Og ikke pga den bog, jeg lige har læst. Var i gang med min dæmonverden inden jeg læste Bartimæus ...

"Engle og Dæmoner" - men den er ikke vampyr-dyster-blodig: Og det er den retning mit humør tager.

Bortset fra at jeg ik har lyst til at skrive en vamp historie. Der er der 90% garanti for top-plathed!

Og det gider jeg jo ikke - jeg vil jo skrive en bestseller ...

Hvorfor ka jeg ikke bare starte med at skrive noget, der er godt nok til at blive udgivet?

Well ... sådan er jeg jo bare ikke :)