Jeg har været til begravelse i dag.. eller bisættelse var det.

Det var genboen til mine forældre. Han blev kun 59 år. Han var ude og løbetræne til maraton, da han pludselig faldt om med en hjerneblødning. Efter to dage på sygehuset døde han i sidste uge og blev så begravet i dag - bisat.

Hele kirken var fuld. Både af blomster og mennesker. Familie, venner og naboer. Der var 12 hold naboer - både gamle og nye - der var gået sammen om en bårebuket. Nogle var ikke nået at komme med og var så selv gået sammen om en.

Præsten holdt sådan en smuk og rørende tale i kirken. Jeg tror alle sad med tårer i øjnene. Jeg gjorde!

Og bagefter blev alle i kirken indbudt til kaffe i et nærliggende forsamlingshus.

Det er mange år siden jeg har set M. - afdødes datter. Hende legede jeg altid med som barn. Det var jo nærliggende når vi var genboer. Vi kom altid hos hinanden. Det var også en af grundene til at jeg synes, at jeg ville med til begravelsen i dag. At jeg kendte familien så godt. Jeg er altid kommet hos dem, har leget med datteren M. Jeg synes ikke at jeg kunne være andet bekendt end at komme, når hendes far lige var død. Og da jeg snakkede med hende, var hun da også rigtig glad for at se mig og for at jeg var kommet.

M. og hendes ældre bror skal mødes med en advokat på mandag. Men det er sikkert at huset bliver solgt. For M. bor i Horsens og hendes bror bor på Sjælland. Og deres mor døde for 3 år siden - også af en hjerneblødning, så det her må også være ekstra hårdt for dem, at have mistet begge deres forældre så unge. M. er kun 32 år og hendes bror er 42 år.

Men en smuk begravelse, det var det. Eller bisættelse, for han skulle jo kremeres..