Vi gik op på loftet for at hente de få ting... der var jo næsten ikke noget. Sådan er han... og vi har aldrig boet sammen. Jeg fik dengang en lille bitte frysepose med et par underbukser og 3 cdér... det var hvad jeg havde hos ham, dengang for et år siden.
Det var helt usandsynligt dejligt at se ham. Vi gik ikke i bif alligevel, men på cafe og sad og sludrede om alt hvad vi lavede i 100 år.
Vi knusede og jeg elskede han lugt, som jeg så tydeligt husker... dejlige fornemmelse af bløde skægstubbe,.... han så også lille ud engang imellem... presset. Tror i virkeligheden også det er pisse svært for ham, at skulle være så sikker. Det er hans valg, og han bliver nødt til at holde fast i det. Han er sikker på at det er rigtigt åbenbart.
Han så at jeg var ked af det. Trøstede mig, forvissede mig om, at jeg er dejlig og sød og også fræk. Grunden til, at vi ikke skal være sammen, er, at vi ikke kunne finde ud af det på en ordenlig måde. Vi gjorde åbanbart hinanden kede af det. Han synes fx det var frihedsberøvende, at ringe hjem fra Argentina den dag han ankom, eller to tre dage efter også. Sådan noget, og jeg blev utroligt ked af den manglende lyst til kontakt, endog, når jeg havde forklaret at det betød noget for mig med et 3 min. opkald. Og han blev trodsig, når jeg blev ked af det, som om det var intrigante spil fra min side, og ikke et ærligt behov for kontakt. Det var opslidende.
Han er min familie og ven.... Jeg er utroligt glad for ham, men jeg holdt lettende hurtigt op med at være ked af det, da han var gået. Hvilket er så rart at mærke. Jeg kommer til at se ham igen. Han forsvinder ikke, han er ikke død, og jeg elsker ham. Men det var slet ikke katastrofalt, da han gik....jeg græd lidt, men så glemte jeg det igen...
Bofælle spurgte lidt til os, hvorfor vi var gået fra hinanden, hvor lang tid siden det var osv.... lille bitte samtale, men lige nok til at jeg følte mig omsorgsfuldt behandlet. Det var rart og helende... han er en god fyr, virkelig.
Og så har jeg fået ny computer idag, som jeg desværre ikke kan lide. Den skal retur skal den. Jeg skal have en, jeg synes er lækker og nyder at lægge mine fingre på... og relevansen i denne sammenhæng er, at det er dejligt, at så ligegyldig en ting som en computer alligevel er nok til at få tanken væk fra J og give mig sommerfugle i maven for den anden, jeg så skal have. (Stadig computer snak)
Jeg elsker J endnu, måske holder det aldrig op... men jeg kan godt ånde, også når han er gået :) Det er ærgeligt, at vi ikke kunne finde ud af det, men også dejligt at vi har været sammen. "Du kender mig bedst", sagde han. Det blev jeg rørt over.
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Min elskede J er publiceret
07/03-2008 01:05 af
Pletfrit Sind.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.