I går var vi i Vejle. Vi havde sat stævne med vore børn på en græsk restaurant i midtbyen, Vejle. Det var et dejligt sted og en god betjening og maden var der rigeligt af. Vi fik maden serveret på små ovale stålfade og så sad vi der og spiste af hvert vort fad. Jeg havde bestilt græske hakkebøf med oreganostegte kartofler og tzatziki og blandet salat. Det var så stor en portion, så jeg slet ikke kunne spise op. Denne portion var rigelig til en granvoksen mand. Hvordan ville de så have, at jeg skulle kunne spise op. Vi hyggede os, men kunne ikke rigtigt snakke sammen, for bagved sad et ret støjende selskab.
Hi, i restauranten sad der også en stakkkels pige, der snart skulle stå brud. Hun gik rundt med et skilt "Hjælp jeg skal snart giftes. Køb flødebolle 5,00 kr." Børnebørnene fik hver en flødebolle og aldrig før har de flødeboller været så dyre, men det gik jo til fordel for den kommende brud.

Da vi kom til Vejle, var vi ikke helt klar over, hvor restauranten lå. Vi spurgte et par kvinder, der var ved at låse gitterporten til en guldsmedforretning. Vi gik på gaden og skulle bare gå videe og med første vej på venstre hånd. Der var ingen restaurant. Vi gik tilbage og forbi guldsmeden igen og så til venstre vej ad første vej. Vi var sultne, da vi tog plads ved bordet, hvorpå Dannebrog stod, til ære for fødselaren, og meget mætte, da vi forlod restauranten igen. Derfra kørte vi hjem til Bettina og Peter og fik kaffe der. Vi havde wienerbrød og walesstang med og det var guf ovenpå den græske mad.

Anne var selv kørende, og hun ville senere på aftenen køre til Horsens op til sin kæreste. Nu dukker min teori op om, at barnet kan tre gange så meget, som det selv forventer, og fem gange mere, end det far forventer. Anne holdt parkeret et andet sted end os og vi skulle så bare mødes ude hos Bettina og Peter
Da vi kørte ud til til huset, kørte Carlo tilbage til den store vej, for at vente på Anne, men snart efter opgav han og kørte om mod bopælen. Han sagde til mig, at så måtte han køre igen ud for at lede efter datter i rød Polo. Hihi, da vi kom til Bettinas hus, hvem stod så og tog imod med sit lille MonaLisa smil. Det gjorde såmænd søde Anne. Jeg indrømmer, der faldt en lille sten fra mit hjerte, for barnet kan syv gange så meget, som mor forventer.
Vi fik dejlig kaffe med blødt brød til og det var ikke ringe, men rigeligt med brød. Bagefter måtte Carlo og jeg lige en tur ud på terrassen og have lidt frisk luft og nikotin, inden vi igen sluttede os til de andre. Søn og svigerdatter brød op for at køre til Århus og Anne smuttede kort tid efter. Vi nåede ikke at spille noget spil, men sad blot og hyggede os lidt. inden sengetid. Kathrine var lidt pylret, for hun havde ørepine, så hun fik lov at sove inde hos sin mor og far og så måte vi låne hendes værelse. Carlo sov i hendes seng og jeg sov nedneunder på en madras. Det var begrænset, hvor meget søvn jeg fik, for jeg lå og frøs om mit lænd og så kan jeg bare ikke sove. Jeg sidder da også som en zombi nu.

I dag, efter morgenmaden tog vi afsked og kørte hjemad, men vi stoppede ved Karen og Peters hus. Der var ingen bil hjemme, så Carlo troede ikke at der var nogen hjemme, men jeg ville se efter. Vi havde jo aftalt, at vi skulle kigge ind. Karen var da også hjemme, hun havde bare lånt sin bil ud, så efter at have hilst, var vi snart bænket om bordet til en kop kaffe. Knap efter kom Peter hjem og så lavede Karen en let frokost til os. Vi hyggede os rigtigt meget og havde nok at tale om. Ja, og på fredag tager jeg igen over til Karen og Peter, for at følges med dem til København om lørdagen. Jeg havde lidt planter med hjem fra Karen. Der var to Clevia og et Paletblad og et andet lille skud, som jeg ikke kender. Så må vi se, om jeg kan holde liv i dem. Og sørme om der ikke stod endnu en blomst på den overdækkede terrasse. En alpeviol og tre poser bom(slik), fra et vennerpar.

Så i morgen er det hverdag igen, og jeg skal have ordnet mine gaver og have blomsterne placeret rigtigt. Jeg frygter mest de alpevioler, for jeg er ikke god til at passe dem, men jeg sætter alligevel mit lid til, at de klarer det her i huset i marsken.

Vær positiv, så du kan fremkalde det bedste i livet bare ved din sindstemning.

Hyggelig søndag aften. Hyggehejsa fra nellemor.