Derfor skriver hun i dagbogen i dag.

Tessa skriver :

Min menneskefamilie faldt selvfølgelig for mig, straks de så mig, og tog mig med til mit nye hjem.
Jeg er schæfer og hedder Tessa.
Min mor havde bestemt at jeg skulle sove i baggangen, og min nye kurv blev sat derud. Men man skal jo ikke finde sig i hvad som helst, for først tager de mig fra min hundefamilie, og bagefter går de fra mig. Så jeg hylede og skabte mig, og kradsede hårdt på døren - længe. Efter nogen diskussion mellem far og mor, hentede de mig ind i soveværelset, og der har jeg siden ligget om natten.
Da jeg havde været i mit nye hjem nogle dage, bestilte mor tid hos dyrlægen. Jeg skulle vaccineres og øremærkes. Hun havde et par gange forsøgt at gå med mig i snor, men jeg gad altså ikke sådan noget pjat, så jeg lagde mig ned og rullede om på ryggen. Hun opgav også ret hurtigt og udsatte det. Men efter første dyrlægebesøg, hvor hun sprutrød i hovedet endelig fik mig tumlet ind i bilen ( det ville jeg nemlig heller ikke, og jeg forsøgte at stikke af ), blev hun temmelig skrap, og i løbet af et par dage gik jeg pænt i snor.
Efter nogle uger i mit nye hjem, startede jeg sammen med mor i schæferhundeklubben. Der elsker jeg at komme, men i starten gad jeg ikke høre efter alle de kommandoer min mor kom med, og jeg fandt hurtigt ud af at hun ikke havde meget begreb om at træne mig. Jeg lukkede bare ørerne og stirrede fraværende. Men efterhånden blev hun temmelig mopset hvis ikke jeg koncentrerede mig, så jeg begyndte at høre efter.
Jeg har også lidt af "spisevægring" det meste af mit første år. Min mor har prøvet diverse hunde/menneskefoder, men jeg hader det( undtagen kød ) og jeg er ekspert i at sortere det fra som jeg ikke kan lide.( Så ved man da hvad en hestepære er - UHM ). Efter omtrent at have drevet min mor til vanvid, er jeg ovre det problem.
I efteråret fik vi en "fætter" i familien. Oliver hedder han. Første gang han besøgte os, kunne jeg bestemt ikke fordrage ham. Sådan en "baby-schæfer" der ville hugge mine ting og indynde sig hos min mor. Jeg satte ham på plads nogle gange, så til sidst gemte han sig hos SIN menneskemor. SÅDAN!
Men nu elsker jeg ham og vi har det sjovt sammen, selv om han til tider er lidt barnlig. Hvis vi leger i haven, kan han om vinteren ikke se forskel på om vores havedam er tilfrosset eller ej, så det hænder han får en dukkert.
Jeg har tit hørt min familie sige at de elsker mig, selv om min far driller mor med at jeg ingen stamtavle har. Men far har stor respekt for min næse, for jeg fandt et kuld killinger ovre i vores skov, som han havde ledt efter et par dage, men uden resultat.

Hilsen til alle fra Tessa.