Jeg har 2 ting der påvirker mine valg her i livet: Min hjerne og min mave.
Men når det hele skal sættes på eet bræt, er det altid min mave der vinder.

For min hjerne kan komme med argumenter. Den kan bilde mig ting ind. Den kan overbevise mig om at det er den jeg skal lytte til.

Og så er der min mave. Primitiv og forslugen. Kæfter op hver gang den vil have noget. Bruger ingen argumenter eller sweet talk. Den KRÆVER bare. Jeg kan lige se den for mig. Den sidder bare der på sin trone og er een stor mund, der har fat i alle ender af mit nervesystem.
Men det er her mine følelser sidder. Det er her det gør ondt. Det er her min nervøsitet sidder og det er her jeg ved hvornår jeg gør noget rigtigt og forkert. når jeg er i tvivl, føler jeg efter, lægger jeg hele min koncentration i min mave og tilsidelægger eventuel sult og tørst.
Og min mave har aldrig taget fejl. Den har ført mig steder, som jeg kan stå inde for. Den har været ærlig og tro mod min personlighed. For den kender mig ...ud og ind, var jeg ved at sige...hæ..hæ.

Og jeg har lige stået overfor et valg. Ikke overdrevet svært..men mere eet hvor jeg ville udstille mig selv og min baggrund på en måde, som jeg ikke ville kunne stå inde for og ikke være bekvemt med.
Min mave vandt igen over min hjerne, som ellers kom med fremragende argumenter, men de holdt ikke i længden og det vidste jeg inderst inde.

Så dette er en hyldest til min mave. Trods "interne" problemer engangimellem, så stoler jeg 100% på hvad den fortæller mig, fordi det har altid gjort det bedste for mig.

Derfor bliver den nu fejret med et glas chilensk rødvin og hold kæft, hvor den hygger sig!!!!!!!