ved at sige fra/stå af over for min far. Bliver konstant ramt at dårlig samvittighed over ikke magte den situation / omgivelser min far har valgt. Men ved også godt at det er hans liv og hans valg. Jeg har prøvet at advare ham, fortælle ham om konsekvenserne ved at gøre som han har gjort, men han ville ikke lytte. Som en stædig teenager har han stejlet og gjort som han fandt bedst. Ingen skulle fortælle ham hvad der er godt eller skidt. Hmm…skal ikke se ret langt for at genkende den stædighed. Er selv meget stædig anlagt, men det er som regel på et målrettet niveau, hvor der skal komme et positiv resultat ud i den anden ende. Min datter er naiv stædig og holder gerne fast i en løs tråd, frem for at erkende at hun er på vildspor. Og ja så min kære søster. Jeg prøver at fortælle mig selv, at med det brev jeg sendte hende i forbindelse med min fars sygdom, var det bedste jeg har gjort. Hun har med hendes skilsmisse erklæring fortalt hvor meget eller rettere, hvor et lille sted i hendes univers jeg befinder mig. Har siddet med en dårlig smag i munden over den falskhed hun har givet udtryk for, når hun har udråbt mig til den bedste søster, at hun elskede mig og beundrede min kampgejst, når jeg har haft mit at kæmpe med. Kan i bakspejlet godt se hendes afstandstagen i forhold til når jeg undtagelsesvis har bedt hende om hjælp, eller stillingstagen i forskellige situationer.

Min far ringede i går. Fornemmede at han var trist. Spurte ind til om jeg havde fået en tid ved lægen til ham, og fortalte at han havde prøvet at tænde fredspiben over for min søster, så vi kunne blive gode venner. Han har haft en ide om at vi var lige stædige selv om jeg har fortalt, at jeg gentagede gange har prøvet at få hende i tale, men at hun har afslået. Tror at det er ved at gå op for ham, at hun fastholder hendes brud. Han fortalte at hans fjernsynsbetjening ikke virkede, og jeg lovede at komme forbi. Har ikke været derinde siden jeg gjorde rent i sidste uge. Påhænget er rykket ind med møbler, hund og adr. Huset lignede igen noget som budte være løgn, og midt i alt det sad min far. Hun er begyndt at drikke igen, men kun øl ! Min far undskyldte hendes tilbagefald med nervøsitet over flytningen og den tidl. samlever. Jeg så ham direkte ind i øjnene og spurte ham og det var den måde han ønskede at leve på. Han kunne ikke fastholde øjenkontakt og blev flakkende i blikket. Kunne se at han havde det svært ved at blive konfronteret, og prøvede at tale udenom. Jeg gik over og købte nogle nye batterier til fjernbetjeningen og noget cultura drik, og kørte derefter derfra.
Havde André som undskyldning, da han var kommet hjem.

Hans hjemtur blev lidt anderledes end planlagt, men uden de store problemer. Der var opstået problemer med den første del af togturen, og DSB havde sørget for taxatransport til Århus, hvor han skulle havde skiftet. Pga. ændring af planen, så nåede han ikke den direkte forbindelse og skulle så skifte i Fredericia. DSB sørgede for hele tiden at have telefonisk kontakt med ham og hjalp ham også med bagagen. Så stor ros til dem.
Senere på aften måtte vi en smut inden om vagtlægen pga. at han havde store smerter i skulderen. Claus tog den første del. Der var travlhed, og de fik at vide at der ville gå et par timer inden en læge kunne se på de nye røntgenbilleder som blev taget. Claus og André kørte hjem, og jeg kørte ham så derind igen omkring midnat. Ifølge røntgenbillederne, så så det normal ud. Han fik et nyt støtteforbinding, og en tid til torsdag i næste uge på ambulatoriet.

Har fået ordnet forsikringsskift i dag vedr. Mercedesen og skal have opsagt en tilslutning et andet sted. Har en aftale med formanden i morgen vedr. tilslutning der, og skal ud og skrive under.

Synes at jeg er træt, så jeg vil lægge mig en time inden jeg skal ud at køre.