Jeg keder mig lige nu, så fik lyst til at skrive lidt i min tomme blog. Men hvad skal man skrive? Når jeg skriver til jer herinde, er det altid mine tanker der kommer ned på 'papir' fordi jeg trænger til at slippe lidt af det ud - Tingene kan godt blive for meget når det hele skal være inde i mit lille hovede.
Men har det faktisk okay for tiden. Ser vi tilbage til for et år siden, ville jeg jo sige at jeg er i himlen lige nu, når man tænker på at jeg var i helvede da - Men jeg er jo ikke overlykkelig lige nu? Der sker faktisk ting i mit liv for tiden, som gør at jeg tænker lidt for meget - mere end hvad godt er.
Folk som kender mig, og som har fulgt mit humør / dagbog herinde det sidste års tid, ved at jeg lige er kommet ud af en meget slem depression - Så folk der kender mig, kender mig faktisk ikke? Jeg er blevet til en glad / åben / udadvendt person som ikke har problemer med social livet. Jeg klare mig utrolig godt, når man tænker på hvordan jeg har klaret mig. Når jeg tænker tilbage på alt den tid jeg har spildt, på at side for mig selv og tænke: Hvorfor kan folk ikke lide mig? Jeg griner indvendig, tanken om alle de spildte år - tænk på alt det jeg kunne have udrettet med mit liv, men istedet skulle jeg være psykisk syg. Ironisk når man tænker på, hvor kort livet egentlig er?
Men jeg ser tilbage på den tid, som en lærerig periode - Jeg har lært hvordan man IKKE skal være og opføre sig.
Jeg keder mig tit - for Min psykisk nedtur (som varede over et år) har gjort mig ugidelig og doven. Jeg har taget kilo på og har svært ved at gøre ting som jeg før elskede at gøre. Så når folk ser mig idag tænker de sikkert negative ting om mig, pga af min vægt og diverse andre ting, men det er jo heller ikke til at se - hvad grunden til disse fysiske ting egentlig er. Livet er så meget mere - end hvad folk egentlig tar' det for at være. Folk værdsætter ikke tingene, før de har mistet dem. Måske er det en kliche at sige sådan: men det er jo sandt. Vi mennesker skal lære at respektere hinanden som vi er, og verdenen som den ser ud. Måske er det at forlange for meget at os mennesker, men vi sætter jo heller ikke ret store krav til os selv?

Jeg mener ikke jeg forlanger ret meget af folk omkring mig - hvis de respektere mig, respektere jeg dem, og så er det slet ikke så svært at leve med hinanden.