Jeg har et dejligt liv, ej at fornægte. Men jeg har et brist i min personlighed. Jeg er så bange for at gå glip af noget, gå glip af nye oplevelser, mødet med nye mennesker og få nye input.
Jeg ville ønske, at jeg kunne deles op og lade min ekstra krop gå ud i verdenen og gøre alt det som jeg ikke kan nå .
Så jeg kunne opleve flere ting og få endnu flere oplevelser.

Ikke at jeg er dårlig til fordybelse, tværtimod, min bedste ven er mig selv og skal ikke læses på den forkerte måde. Men det e r sandheden, for mit vedkommende. Jeg elsker de stunder, hvor jeg er alene i lejligheden og kan nusse rundt, læse bøger, høre musik, sidde foran skærmen og hygge mig med mig selv og mine tanker. Jeg stortrives i mit eget selskab, men som med alle andre sociale relationer(GGG*), kan man også få nok. Så skal jeg ud og opleve verdenen igen.

Jeg har bare svært ved at vælge. Jeg vil begge dele, når jeg får et valg.
Jeg kan altid se en sag fra begge sider, det er næsten grotesk.

Jeg elsker min kæreste og vores liv sammen, min familie og veninder, mit arbejde og mine kollegaer, men så er der det andet JEG, som savner at være single, gøre alt det der falder mig ind uden at skulle tage hensyn til andres følelser. Bare GØRE!! Det prøver jeg så her i min hverdag, men der er jo så mange hensyn at tage og i sidste ende er jeg et hensynsfuldt menneske. Måske FOR meget. Jeg blev kaldt kommunist forleden dag af nære venner og det slog benene væk under mig. Jeg har aldrig tænkt kommunistisk og vil heller aldrig. Det er en utopi. Men måske er det fordi jeg i bund og grund bare gerne vil have at alle har det godt og at jeg kan se synspunkterne fra alle parter. Naiv er jeg også blevet kaldt og det er jeg stolt af. For jeg er ikke dum. Jeg tror bare på mine medmennesker. Jeg tror på det gode.
Jeg tror ikke på at nogle er onde.

Jeg er nu 27 og har smagt på den hårde del af livet som 18 årige, men det har ikke gjort mig bitter. Tværtimod. Jeg elsker livet. Jeg vil nyde og opleve alt hvad jeg kan. Jeg vil lære hele tiden. Jeg vil overanstrenge min hjerne, min krop og mine følelser.

Men til dette skal jeg bruge en ekstra krop. En tvilling. Fordi hvor dejligt det end ville være, så kan jeg desværre ikke være 2 steder på een gang.

Eller 3,4,5,6...........!!!!