Er blevet inviteret til konfirmation på lørdag. Kender ikke konfirmanden. Har aldrig mødt ham, men har leget med hans mor som barn. Vi fandt tilfældig hinanden på nettet for et par år siden, og har siden holdt kontakt via mail. Vi bor i den samme by , og færdes nogenlunde samme steder arbejdsmæssig. Hun pga. ansættelse inde for hjemmeplejen, og jeg fordi jeg henter og bringer brugerne på det ældrecenter hun er tilknyttet. Hun har så fået ansigt på mig, da hun ved hvilken bil jeg har, men ikke nået at fange mig og hilse på. Det er lidt en lidt underlig måde at mødes, men indimellem skal man gå lidt utraditionelt til værks. Faktisk har vi engang været lidt i familie, og er det måske stadig – an på hvordan man ser på det. Hun er min halvbrors kusine.

Jeg for at købe nyt tøj til påske, da vi måtte melde fra pga. André; men denne gang skal det være. Havde Mercedesen til service og syn i går, og benyttede lejligheden til at køre til Kolding storcenter for at prøve mit held der. Er kanon dårlig til at købe tøj, og være tilfreds. Oven i er min kæmpe vægtøgning også blevet et problem. Kan nu færdes i str. 42 plus. Fandt ikke noget der, og må af sted ind i byen i dag. Har besluttet at jeg ikke kommer hjem før det er lykkes for mig. Hmm… Talte tøj med en kunde i går, som sagde – ja VI store piger kan godt have problemer med at finde det rette. GISP……….. Er jeg nu blevet medlem af VI STOR PIGER. Det skal eddermame være løgn. Skal have fundet en løsning kontra min ryg, og så ellers i gang med at motionere og kostomlægning. Har det kanon dårlig med det ekstra lag stødpuder jeg har tillagt mig, selv om Claus har fået stjerner i øjerne hver gang jeg har måtte investere i en større bh. Dolly Parton go home- here i come ;-D

Søndag var den gal med min far igen. Jeg var ude at køre. Han ringede hjem til Claus og sagde, at han havde været ude og køre i taxaen om natten, og at der var glemt noget tøj i en pose. Han ville gerne have at vi aflevere det på centralen ved lejlighed. Jeg kørte sammen med Claus derhjem for at tjekke op på ham. Han viste mig posen med tøjet, og fortalte meget deltaljeret om hvor det havde lagt/var glemt. Ved et kik i posen, kunne jeg se at det var noget af børnenes aflagte, som jeg har haft liggende der hjemme. Jeg har når min ryg har tilladt det, været hjemme og grov sortere i tøj og legetøj mv. med henblik på at få ryddet op inden huset blev solgt.
Selv om jeg forklarede ham, at han havde jo ikke været ude at køre og at det var børnenes tøj, så var han ikke overbevist. Han virkede ikke distræt eller forvirret på nogen måde – det var faktisk mere frustrerende for mig. Havde han så været forvirret eller reageret på andet måde, så havde jeg nok bedre kunne forholde mig til det. Glæder mig til vi skal ind til neurologen om 14 dage…

Jeg må hellere komme af sted, med håb om jeg når at komme hjem inden jeg skal på arbejde, og Claus gerne vil på golfbanen.