Det er da utroligt. Jeg har pludselig forstået noget om mig selv, som jeg da har hørt om, men aldrig rigtig kædet sammen med mig selv. Jeg kan rigtig godt lide sex - i mange afskygninger. Det er ikke sådan at jeg ikke kan få nok, har oplevet at være i forhold, hvor jeg ikke orkede ligeså tit som ham. Sådan er det. Men muligheden for at eksperimentere skal være til stede, for at jeg synes det er sjovt, og for at jeg kan udleve den jeg også er.

Jeg har i lange perioder ikke haft en kæreste og har savnet sex. Helt praktisk har jeg tænkt, at det kan jo klares ved egen eller andres hjælp :o). Har hele tiden syntes at det var da smart - men også undret mig over, hvordan jeg kunne reagere overfor det. Det der med at gå efter en heftig nat eller at "han" er gået - det føltes som et savn. Selvom jeg ikke nødvendigvis har kendt manden særlig godt. Den følelse har jeg altid lukket ned for - som regel ved at spise og se tv. Og har hele tiden syntes at jeg havde ok styr på mig selv om mit liv.

Nu har jeg igen - i iveren efter et aktivt sexliv - kastet mig ud i legen med en mand. Og nu er det for alvor gået op for mig. Jeg skal have en kæreste at dyrke sex med. Jeg har ikke lyst til at give mig hen til en mand, som jeg ikke er følelsesmæssigt tæt på. Han er vild med min seksualitet og vil gerne høre mere/opleve mere - jeg er vild med hans seksualitet og vil gerne udforske mere. Det kan bare ikke lade sig gøre, for vi er og skal ikke være kærester. Det gør ondt i mig når han ikke skriver - og det et klart signal. Har altid haft svært ved at acceptere, når min krop og mit sind skreg svaret til mig, når nu der var en del af mig der bare så gerne vil blive ved. Men jeg synes det går lidt bedre. Så... jeg må vende om og gå en anden vej.

Hader det, for kan jeg jo godt lide at være sammen med ham. Det skal bare ikke være ham. Og jeg vil gerne værdsætte min seksualitet endnu mere ved at dele den med en, der vil hele mig.

Vejret er dejligt, og jeg er i fuld gang med oprydning, opvask og vasketøj. Elsker når humøret er til det...