Har været en hård uge på job. Bliver de næste to også.. Ja, det bliver det vel herfra og til eksamen. Arghh.. Men så kommer da heldigvis en lang og velfortjent sommerferie…

Nå, jeg har jo lovet mig selv ikke at skrive om job. Selvom det godt nok fylder en del.

Jeg er begyndt at være mere hjemme. Engang var jeg altid sammen med veninder. Det aftog selvfølgelig lidt – og helt naturligt – da jeg for over 2 år siden fandt min kæreste. Men jeg har altid set dem meget alligevel. Mindst et par gange om ugen. Denne uge har jeg slet ikke set dem. Som i overhovedet ikke. Og jeg savner det faktisk ikke. Tror jeg er kommet så langt nu, at jeg slet ikke behøver se dem så tit. Det skal også altid være fest og farver – det gider jeg ikke mere, ikke på samme måde i hvert fald.

Så tanken om at købe et hus uden for byen – og dermed få et meget større til meget færre penge, er jeg faktisk ved at være ret glad for. Den tanke kunne jeg ellers ikke tænke til ende i lang tid. Jeg troede jeg ville komme til at kede mig, hvis jeg ikke havde mulighed for bare at gå over på den anden side af gaden og besøge nogle veninder. Men det er jeg ikke sikker på længere. Jeg kan i hvert fald sagtens få tiden til at gå nu, hvor jeg ikke ser dem så ofte. Og den tanke kan jeg godt lide, får økonomien er vigtig for os, når vi skal købe hus – vi har ikke så meget at gøre godt med…

I sidste weekend kørte min søster, hendes kæreste, min kæreste og jeg rundt og så på huse her i nærområdet. Tjekkede adresser ud på nettet – og så ellers af sted. Det var rigtig hyggeligt og sjovt. Især ved det ene hus, da det virkelig var en faldefærdig rønne. Jeg vil slet ikke begynde at beskrive den, for jeg ville aldrig kunne yde den retfærdighed. Den var i en klasse helt for sig, jeg-kan-ikke-reddes-klassen…

Der er ingen tvivl om, at hvis vi bare vil 10 km udenfor byen i retningen nord eller nordvest, så kan vi få huse smidt i nakken for virkelig ingen penge. Den retning er jeg dog ikke klar til endnu, ikke helt i hvert fald. Det er totalt modsat retningen til mit arbejde, og det er så langt ude at kragerne for længst har spist deres madpakke. Sådan føles det i hvert fald…

Vi må se hvad det bliver til. Vi skal nu heller ikke tænke så meget på hus endnu. Så længe der ikke er en bolle i ovnen, så bor vi jo godt her. Og det er der ligesom ikke. Måske der aldrig bliver det. Synes da i hvert fald det lader vente på sig. Lidt nederen da jeg i sidste uge på 2 dage fandt ud af, at 3 jeg kender er gravide. Og at det kun tog dem 2-3 måneder. Det ene par har kendt hinanden i under et år – han er 22, hun 29, og de bliver altid meget uvenner og skændes. En dejlig lille cocktail at bringe et barn ind i. Er sikker på de bare tror, at et barn vil redde deres forhold. Hader sådan noget – for det gør det jo overhovedet ikke.. Nå – men godt for de andre, jeg vil bare også. Vi er ved så småt at overveje om vi skal tjekkes. Bare en tanke min kæreste ikke er så vild med. Han udtrykte det så poetisk: ”jeg er sgu ikke meget for at skal have en mand til at rode med mine kugler”…
Det er nu heller ikke noget, jeg vil juble over at skulle igennem, men det kan jo være, det bliver nødvendigt. Nu får vi se – giver det lige lidt mere tid….