Har kunne bevæge mig næsten smertefri rundt i 1½ døgn nu. Fantastisk befriende. Ringede til lægen midt i mit smerte helvede i fredags, men han var desværre sygemeldt. Talte med en ny læge i huset, som insisterede på at give mig en tid ved min egen læge, inden han ville udskrive noget smertestillende. Fjollerik…. Han gav mig en tid til på tirsdag, men ringer og taler med egen læge i morgen. Det er lidt tosset at bruge hans og min tid, eftersom jeg er i behandling ved en fysioterapeut. Men vil han se mig, er det selvfølgelig også okay. Jeg tør godt sige uden at overdrive, at fredagens smertehelvede var det værste jeg har prøvet siden jeg har født mine børn, dog uden sammenligning selvfølgelig.
Jeg kæmper lidt af en kamp med mig selv om at forholde mig i rimelig ro. Har som sædvanlig 117 gøremål el. projekter som jeg gerne vil i krig med, men som jeg må lade samle støv. Er dog gået i gang med at lave en ” svigermor bog ” , som består af udklippede råd og tips fra div. ugeblade. Ideen har jeg fået af min kære svigermor, så derfor også opkaldt efter hende ;-D

I morgen skal jeg med min far til scanning i Haderslev. Claus har ( uden accept fra chefen ) vedtaget at han har fri, og at han nok skal aflaste mig fra at køre bilen. Hmm hvor er den gode gamle respekt for chefen henne ;-D Min fars besøgsveninde tager også med, og efter scanningen smutter vi en tur ned over grænsen. Det skal nok blive hyggelig.

Tirsdag kommer svigermor og min engelske svigerfar en smut forbi med alverdens ting og sager, som de mener vi er de rette aftagere af. Bla. en computer som svigermor købte for nogle få år siden, men som hun aldrig rigtig har fået sig sat ind i hvordan den fungere. Har det stadig underlig ved at ” arve ” hende, selv om jeg har den største forståelse for deres beslutning om, at hun flytter til England.

Min søster er i byen i denne weekend, men jeg holder mig pænt væk hjemme fra min far. Jeg har haft mine stunder hvor jeg har været nede og ked af det pga. smerterne. I disse stunder vågner sorgmodige følelser over min søster og min såkaldte skilsmisse. Jeg står 100% ved det som jeg dengang skrev til hende, men vil meget gerne tale det igennem med hende. Hun vælger det for hende det nemmeste, nemlig at vende ryggen til og være fornærmet. Kan forestille mig, at det må være utrolig tærende i længden, at have sådan en holdning.
Hun har ligesom jeg nogle ting stående hjemme ved vores far. Jeg bad min far om at sige til hende, at hvis hun havde noget som skulle på genbrug, så kunne hun stille det fra, og så skulle jeg nok tage det med derud. Jeg ved ikke om min far har givet hende korrekt besked, men hun har i hvert fald selv kørt med hendes ting. Kan ikke lade være med at tænke, om hun er bange for at ” skylde ” mig noget, hvis jeg skulle have hendes med. Jeg går ikke i så små sko !

Vil en tur i gulvet og lave nogle øvelser. Det er skam hård arbejde at være sygemeldt ;-D