Synes det var på tide, at jeg fik alle tanker og frustrationer skrevet ned. Der er sket så meget, at mit hoved ikke kan rumme det mere. Jeg har været meget overrasket over min egen opførsel efter fars død i oktober måned. Når jeg tænker tilbage synes jeg faktisk kun, at det var mellem den dag han døde og til begravelsen, hvor jeg har været ked af det. Selvfølgelig er jeg stadig ked af det – det ophører jo ikke bare sådan lige uden videre. Men altså grædt… det har næsten kun gjort i den periode hvor vi arrangerede begravelse. Siden da har det kun været lige inden jeg lå mig til at sove, hvor jeg har tænkt på det og blevet meget ked af det. I går havde jeg en stor, stor tudetur. Så i dag da jeg skulle på arbejde, havde jeg mest af alt lyst til at tage en pose over hovedet. Hele mit ansigt var simpelthen så opsvulmet. Og jeg orkede ikke at tage make up på inden jeg tog af sted, så dét var hjalp ikke ligefrem på situationen. Jeg hørte Christina Aguilera’s nye sang forleden ; ”hurt”. Puuuha, den satte gang i tårekanalerne. Det er ufatteligt at man kan græde så meget. Men den beskriver meget godt det forhold jeg havde til min far det meste af tiden.
Jeg var også i byen med N. og S. et par dage efter hans begravelse. Vi sad hos A. og drak først med en masse andre. Jeg havde været på arbejde inden jeg kom ned. Jeg havde lovet N. at vi bare skulle drikke os fra sans og samling. Og jeg holdt mit løfte. Efter en otte - timers vagt og én enkel bolle om morgenen, dukkede jeg op hos A. med en masse sprut under armen. Jeg satte mig ned og begyndte at drikke igennem. Jeg kunne mærke, at det begyndte at gå den rigtige vej. Og i min fuldskab greb jeg telefonen og skrev til M. ÅRH! Han har godt nok været sød og ringet en del efter fars død. Men jeg havde lovet mig selv, at nu skulle det bare være slut med ham. Men da han skrev en masse søde ting kunne jeg ikke lade være med at længes efter ham. Men han har F. nu. Og N. Så de er en rigtig lille familie – desværre L Nå, men vi fik drukket videre og der var gang i den. Lige indtil de spillede en sang som altid har mindet mig om min far. Dér røg jeg lige ned med flaget.
Jeg har været helt skuffet over mig selv. At jeg ikke har været mere ked af det end jeg har. Vi havde trods et rigtig godt forhold til hinanden de sidste to år. Og med MK. også.
Den dag fars urne skulle i jorden var jeg med MK. og mine to fastre på kirkegården. Alle de andre familiemedlemmer kunne ikke være med til det, da det var for hårdt. Jeg havde taget mig den beslutning, at jeg ville bære urnen. Og gud, hvor er jeg dog glad for at jeg gjorde dét. Jeg valgte jo ikke at se ham på kapellet den dag han døde – dét har jeg heller ikke fortrudt.

Den dag vi var på hospitalet hvor han døde, var det meget tæt på at jeg havde råbt og skreget ad sygeplejersken der hjalp os. Det første som hende og overlægen sagde til os var, at de nok skulle lade være med at presse os til at se ham, men at de anbefalede det. Da jeg sagde at jeg ikke ville, blev sygeplejersken ved med at sige : ”det er noget du vil blive glad for senere i dit liv. Jeg fik ikke den mulighed da min far døde. Nu tænker du kun på hvordan han faldt om når du har hørt alt det her.” Jeg havde så meget lyst til, at råbe hende ind i hovedet, at hun skulle holde sin kæft, og lade være med at beskrive situationen da han faldt om. For så var det da klart at jeg tænkte på det. Men heldigvis har jeg et helt andet billede af ham når jeg tænker på ham. Selvom den snotdumme sygeplejerske godt nok har medvirket til, at jeg nogle gange kan forestille mig hvordan det hele foregik, inde i mit hoved i små glimt.

Ellers er jeg begyndt at arbejde noget mere. Jeg har fået flere timer, så det er bare noget så skønt. Jeg skal snart hjemmefra, for det går slet ikke mere. Mor har også været syg, så jeg har haft nogle hårde måneder. Og har slet ikke følt at det har været jul. Føler helt jeg er blevet snydt for den faktisk. Heldigvis har jeg tilbragt en masse tid sammen med N. Hun er så dejlig at have. Vi hygger os altid når vi er sammen. Og i tiden efter fars død, var hun med til at jeg havde noget andet at tænke på. Dét er jeg så glad for. Den tøs… der er ikke noget mere spændende end at følge med i hendes liv – så dér kan man altid få sig et godt grin. =)

Hvad fyrene angår… tja, dér er ikke noget stort at fortælle. Det er faktisk lykkedes mig at få M. sat en del til side. Troede aldrig at det kunne lykkedes, men søreme jo. Dét er dejligt. Ved jo godt at det aldrig bliver os, men… jeg var opsat på at det skulle i lang tid. Jeg er blevet klogere – heldigvis! Jeg har jo N. Han er jo meget rar at have en gang imellem. Selvom jeg også har tænkt på at sige stop dér. Jeg skriver en del med én. K… Jeg aner ikke hvem han er, men han er også fra byen. N. ved hvem han er, og hun siger, at det lige er én for mig. Han virker jo meget sød. Nu skal vi også mødes på lørdag, så bliver det spændende at se.

Jeg er så glad for at jeg har mine ven/inder. De har været en kæmpe støtte for mig igennem alt dette der er sket. De viste deres medsorg da min far døde – dét betyder meget for mig. Og at de var der og at jeg kunne græde ud ved deres skulder, hvis jeg havde brug for dét. I december var jeg i København i nogle dage med S og C. Dét var dejligt at komme væk og få tankerne ledt hen på noget andet. Bare være sammen med dem og shoppe og drikke. Dét var guld. Der er ikke noget bedre end ven/inder.

Jeg elsker mine overalt på jorden og ville gå igennem ild og vand for dem !

- Phoebe !