Du er ikke dum bare fordi du tror på kærligheden. Den findes, og i den mest rendyrkede form har jeg set den.
Ingen er svag udelukkende fordi de forelsker sig. Det er ikke mindreværdigt at åbne sit hjerte og håbe. Det er svagt at lade være.

Jeg har set min bedstemor, elske min bedstefar, og omvendt i alle de år de kendte hinanden. Jeg har set Svend blive elsket. På trods af sygdom, på trods af handikap. Britta blev, ved hans side, ham ved hendes, lige indtil døden ankom.

Lige gyldigt hvor slemt det hele er. Lige gyldigt hvad der er galt og hvorfor, kan jeg tage om til min bedstemor, og hører historier og oplevelser som hun har delt med bedstefar, og så mærker man den. Kærligheden. Mindet og savnet til den. Det går op for en, at det ikke er til at leve uden den.
Og at den dummeste mand der eksisterer, er ham der ikke tør åbne sit hjerte og elske mens muligheden er der.
Kærligheden er en stor og vild kraft, der kommer når man mindst venter den, og når man har allermest brug for den. Kærligheden til livet og til mennekserne omkring er endegyldig. Det er den vi lever af.