Kære dagbog!

I søndags, blev min lille niece døbt og hun var sådan en engel. Den eneste gang hun skreg, var da hendes gudfar tog i mod hende, da vi gik op mod døbefonden. Hun græd, i hele den tid hendes gudfar holdte hende og da hendes mor tog hende efter at præsten var færdig med vandet, sin tale og korset for pande og bryst, holdte Emma op med at græde. Og under hele festen gik det bare PERFEKT. Hun er bare så dejlig, vores lille EMMA.

Og i går blev jeg hjemme fra skolen af, fordi jeg var så smadret, så jeg tog ned til min lillesøster og Emma, hvor Bjarke kom der ned og jeg igen fik et kram af ham og det var længer end det første, jeg fik at ham på tog stationen (JUBII). Og jeg blev kvikket noget mere op. Og mit hjerte banket der ud af.. Det er bare sådan en dejlig følelse og alligevel ikke, fordi jeg kender jo stadig ikke hans rigtige følelser for mig, så jeg er SPLITTET i to dele. For kan han li mig som mere end ven eller kan han ikke?

Nå men lige nu her om lidt skal jeg ind til en lære ang. CV liste, så det bliver jo spændene om han kan li det jeg har skrevet og det min CV liste inde holder.

Så jeg vil til at smutte, kan I have en forsat god dag, alle sammen?

Hilsen Winnie