Det sjove ved det at være en ung nu om dage er, som alle ældre mennesker siger til én: Vi har jo så mange muligheder idag...
Og netop det er sku et stort problem. Se havde jeg nu levet for 50 år siden, så ville jeg nok blive tagdækker ligesom min far. Men nej. Jeg lever ikke for halvtreds år siden, og jeg har bestemt ikke den "luksus" at vide hvad jeg skal nu.

Jeg kvæles i muligheder. Jeg kan blive alt! Filosof, Coach, produktionsteknolog, gynækolog ja whatever jeg har lyst til. Det generer mig at jeg ikke har den mindste anelse om hvor fanden jeg vil hen med min tilværelse.

Jeg er for tiden på Negot studiet, som åbenbart var en stor stor fejltagelse. Jeg synes ikke at trives og jeg er ved at kaste op over de opgaver vi skal lave. Jeg ved at alt vi laver her i livet har visse facetter vi ikke bryder os meget om, og at sådanne bare skal overståes. Men helt ærligt! TRE år med konstante brækfornemmelser og daglige irritationer over at man skal på uni? Nej jeg tror jeg har valgt forkert.

Sagen er så den at jeg har en studiegruppe lige nu, og denne holder virkelig r...n oppe på mig lige nu. Men det er desværre de selv samme mennesker jeg har skyldfølelser over for. Det er så sindsygt svært at skulle sige til dem: "Hej guys jeg synes i er fede, men det vi laver er ikke fedt, så jeg skrider. Hygge hej..."

Problemer problemer...

MEN Lad nu ikke det slå os af pinden endnu, for der er lys for enden af tunnelen. Exélion, det firma jeg er i gang med at oprette, Materialiserer sig langsomt i denne virkelighedens verden, og det er fedt at se noget gå fra tankestadiet til noget håndgribeligt i vores verden. Vores firma etik er på plads og jeg er meget stolt af den. Gæt selv hvem der står bag den.

Så hvad handler det her studieproblem halløj egentlig om? Se jeg har kigget på nogle folk rundt omkring, og jeg er virkelig blevet meget klogere efter at have oplevet og fornemmet visse menneskers intuitive evne til at kunne blive lykkelig.

Tag nu G. G Har aldrig fuldført en uddannelse, er tidligere stofmisbruger, arbejder på et garveri og... Han er lykkelig. Han er revnende ligeglad med om han har uddannelse eller ej, han er bare glad når han går hjem med lønningsposen.

Så er der jyderne. Håndværkerne fra det mørke syd. hehe. Alle har et solidt og ikke alt for ambitiøst job, som de kan lide, og som min gode ven H siger: Ja jeg tænker ikke: "åh nej jeg skal på arbejde" om morgenen. Og netop det synes jeg faktisk er en klog ting. Det er jo det det handler om. Man behøves ikke altid at glæde sig, men man skal helst ikke tænke åh nej. Og det gælder for uddannelse såvel som arbejde.

Tja... De jyder kan man sige meget om MEN de har sku fat i den lange ende. Og dem har jeg lært meget af. Jeg vil opfordre alle jeg måder om at tænke i samme baner.